Spring til indhold

Albert Camus

Fra Wikiquote
[[Fil:|thumb|Albert Camus]]

Albert Camus(7. november 1913 – 4. januar 1960)

Biografi på Wikipedia
Værker på Wikisource
Billeder, videoer og lydfiler på Wikicommons
Albert Camus var en fransk forfatter. Han var født i Dréan i Algeriet af franske forældre (pied-noir) og voksede op i stor fattigdom, men opnåede alligevel at få plads på universitetet. I hans universitetstid blev han angrebet af tuberkulose, en sygdom der plagede ham resten af livet.


Citater

Albert Camus (1957)
  • At begynde at tænke er at begynde at underminere sig selv.
  • De færreste er klar over, at nogle mennesker må anstrenge sig enormt bare for at virke normale.
  • Der findes kun ét sandt filosofisk problem og det er selvmordet. At dømme om livet er værd at leve eller ej, er det samme som at svare på filosofiens grundspørgsmål.
  • Det er en slags åndeligt snobberi, der får folk til at tro, at de kan blive lykkelige uden penge.
  • Det er kun uheld ikke at være elsket, men det er ulykke ikke at kunne elske.
  • En regering har pr. definition ingen samvittighed. Nogle gange har den en politik, men aldrig mere end det.
  • For enden af mørket er der uundgåeligt et lys, som vi allerede kan skimte, og som vi blot skal kæmpe for at nå.
  • Friheden betyder ikke i første omgang rettigheder, men pligter.
  • Har man ingen karakter, må man skaffe sig leveregler.
  • Hinsides nihilismen og midt i ruinerne forbereder vi alle en genfødsel. Men det er ikke mange, der ved det.
  • I den mørke vinter lærte jeg endelig, at jeg besad i mig en uovervindelig sommer.
  • Jeg gør oprør, altså er vi til.
  • Den som fortvivler over menneskenes vilkår er fej, men den som nærer håb for dem er en nar.

Eksterne henvisninger

[redigér]