Spring til indhold

Himmerlandshistorier

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Titelbladet fra Himmerlandshistorier.
Tordenkalven. En af Himmerlandshistorierne beskriver denne krøbling.
Foto: N.C. Madsen

Himmerlandshistorier er en række noveller og fortællinger af den danske forfatter Johannes V. Jensen. De er alle relaterede til hans hjemstavn i det vestlige Himmerland. Novellerne skildrer livet der og egnens personer i sidste halvdel af 1800-tallet, så som "Tordenkalven" og Jensens egen farfar Jens Jensen Væver, men også mødet med det fremmede i Wombwells Menageri, der i sommeren 1888 havde rejst rundt i Jylland.[1] For de fleste af historierne gælder at stednavnene i Himmerland er opfundne. Således er et gennemgående navn "Graabølle".

Selv om Johannes V. Jensen havde fået udgivet to bogromaner og adskillige føljetonromaner før Himmerlandshistorierne, regnede han med, at hans forfatterskab begyndte med Himmerlandshistorierne.[2] I en brochure fra 1929 karakteriserede han fortællingerne selv med:[3]

„ Disse Historier er bygget paa Forfatterens Barndomserindringer, hans Forhold til Bønder og Slægt, nedlagt i Episoder og Skildringer. Med Tiden har Fortællingerne faaet kulturhistorisk Perspektiv, de er fra en Egn, hvor gammel Skik holdt sig længe, men hører nu ganske en Fortid til. “

Johannes Møllehave karakteriserede temaerne i Himmerlandshistorier med 'død, hævn, sorg, skam, voldtægt, mordbrand, sær-hed, selvtægt'.[4] Okkulte fænomener optræder også i flere fortællinger, for eksempel en mors syner i "Bitte-Selgen" og spøgeriet i "Udflyttergaarden". Genremæssigt kan fortællingerne nok kategoriseres under Det Folkelige Gennembrud. Dog er der stillet spørgsmål om der er tale om klassisk hjemstavnsdigtning. Iben Holk foreslog i stedet mytisme — en genrebetegnelse han har opfundet eksklusivt til Johannes V. Jensen.[5]

Noveller og fortællinger

[redigér | rediger kildetekst]
Johannes Møllehave, en af de forfattere der har beskæftiget sig indgående med Himmerlandshistorierne.

"Oktobernat"

[redigér | rediger kildetekst]

"Oktobernat" må være den allerførste himmerlandshistorie. Den er første gang offentliggjort i Illustreret Tidende den 4. april 1897 og blev optrykt i Himmerlandsfolk 1898, hvor den var den første historie i bogen. Den forekommer i alle gængse samleudgaver af Himmerlandshistorier.

Handlingen udspiller sig ved en kro og på en landevej mod Aalborg. Tre landsknægte er på vej til Aalborg og gør holdt ved kroen, hvor kromandens datter, Lisbeth, ligger syg. Sen aften fortsætter de tre landsknægte deres rejse mod Aalborg. De kommer op at skændes og kæmper med sværd. Den yngste, kaldet Jørgen, bliver dødeligt såret. Han dør i ensomhed, mens de to andre landsknægte går videre.

Udover navnet på måneden i titlen er der ingen udtrykkelig tidsangivelse for historiens periode, men den er anset til at foregå under Grevens Fejde, og bliver dermed en af de himmerlandshistorier der er sat længst tilbage i tiden.

"Oktobernat" har visse paralleller til Johannes V. Jensens roman Kongens Fald.

"En beboer af Jorden"

[redigér | rediger kildetekst]

"En beboer af Jorden" beskriver en eneboer fra Vesthimmerland ved navn Vogn, der bor i en jordhule på et stykke mager sandjord han har købt. Teksten begynder med en kort topografisk beskrivelse af Vesthimmerland, og beretter så om Vogns virke over 30 til 40 år til sin død. Denne himmerlandshistorie blev første gang udgivet i Himmerlandsfolk i 1898.

Georg Brandes finder at motivet, 'en ganske med Naturen sammensmeltet Omstrejfer', i den senere Himmerlandshistorie "Lindby-Skytte" var gentaget fra "En beboer af Jorden".[6]

"Jomfruen"

[redigér | rediger kildetekst]

"Jomfruen" fortæller om en kusine og en fætter, Birthe og Mathias Dam, der er udset til at blive gift. Deres familier ejer hver sin del af den delte herregård Strandholm, og det planlagte ægteskab vil forene herregården igen. Det går dog ikke, i første omgang fordi Birthe ikke vil have Mathias. "Jomfruen" følger de tos deroute, til de dør.

Georg Brandes omtalte historien kort: 'Ogsaa i denne Samling [dvs. Nye Himmerlandshistorier] er der en enkelt Fortidshistorie, "Jomfruen"; den er god og virker ikke som usandsynlig, endda den skildrer sære Ting.'[7]

Historien blev første gang udgivet i Flinchs Almanak for 1904 i 1903 under titlen "Hjemkomsten. En historie". Året efter blev historien indlemmet i Nye Himmerlandshistorier.[8] "Jomfruen" blev udgivet på tysk i 1914 i novellesamlingen Dolores und andere Novellen.[9]

"Julefred"

[redigér | rediger kildetekst]

"Julefred" optræder første gang Nye Himmerlandshistorier fra 1904, men er baseret på historien "Nifingeren", der første gang blev offentliggjort i Skive Folkeblads julenummer i 1900. "Nifingeren" er senere trykt i bogen Hos Fuglene og i tillægsafsnittet i Danske Klassikere-udgaven fra 2018.

Historien er forbundet til et virkeligt drab begået den 24. oktober 1830 på Alstrup Hede i Thisted sogn (Kongens Tisted Sogn). Her slog smeden Søren Kristian Pedersen rakkeren Kristen Hansen ihjel.

"Ane og Koen"

[redigér | rediger kildetekst]
Hans Smidth, Fur marked.
Foto:  Statens Museum for Kunst

"Ane og Koen" er en kort anekdotisk humoristisk fortælling. I fortællingen hører man om den gamle kone, Ane, der har taget sin enlige ko med til markedet i Hvalpsund. En række mænd er interesseret i at købe koen, men Ane vil ikke sælge den. Med irritation udspørger en mand hvorfor hun ikke vil sælge koen og Ane forklarer at hendes enlige ko ville have godt af selskab fra de andre køer på markedet.[10]

Fortællingen er set som en historie om "landboens kærlighed til sine dyr" og dermed i parallel til Steen Steensen Blichers fortælling "Messingjens" fra E Bindstouw.[11] Johannes Riis mener at "Ane og Koen" viser 'den underspillede omsorg og forståelse for husdyr og deres behov og det irrationelle og den gode vilje'.[12]

Stednavnet Hvalpsund er ikke-fiktivt og henviser til den lille by på Louns-halvøen med færgeleje med færge til Salling og som ligger omtrent 13 kilometer fra forfatterens barnsdomsby. Hvalpsund er også benyttet som handlingssted i Jensens roman Kongens Fald udgivet få år tidligere.

Hessel Herregård, hvor Vilhelm Bruhn var ansat.

Fortællingen kan knyttes til en virkelig hændelse som sted- og tidsfæstes til Hvalpsund den 21. maj 1867, men præcist hvordan hændelsen skal fortolkes er der divergerende kilder på. En af kilderne er en selvbiografi af en sjællænder med navnet Vilhelm Bruhn. Han var født i Næstved i 1847 og havde været landvæsenselev rundt omkring på Sjælland, før han som ung kom til herregården Hessel på Lounshalvøen. I Bruhns skildring hedder det:[11]

„ Saa kørte Vognen, og jeg gik ogsaa med mit Indkøb, en dejlig Pibe med blaat Porcelænshoved med det yndigste Maleri paa hjem ad den sandede Vej. Her naaede jeg en gammel Kone, der trak med en velholdt gammel Ko; en lille Bylt i et broget Klæde hang paa det ene Horn, Tøjret havde hun paa den anden Arm, mens hun flittigt strikkede paa en Strømpe. “

Efter almindelig hilsner og forklaring omkring koen på markedet spurgte Bruhn undrende, hvorfor konen havde trukket koen til markedet, når hun ikke ville sælge den, og konen svarede ifølge selvbiografien:

„ A ha'de et bitte Ærinde hertil, a bor ellers oppe i Foulum Hie, de' er saa møi et ensomt Sted, og Busse kan jo ett' vær ene en hiel Daw, og hun sier saa møi lidt til andre Høveder, saa tøkkes a, det ku' vær rosomt for hende og følge med. Sælles ska' hun ett', vi tou har drawen saa mannen en Plovfure sammen, mens vor Faar løved. “

To andre kilder drejer historien i en anden retning.[11] I begge de tilfælde er der tale om husmandsenken Maren, der narrer en naiv københavner til at tro, at hun har trukket koen til Hvalpsund på grund af dens ensomhed. Den ene kilde stammer fra Mads Lassen Stephansen, der var kusk for Johannes V. Jensens far. I Lassen Stephansens version er Maren gået til markedet med koen, men er ikke i stand til at sælge den for en ordentlig pris. Da hun på hjemvejen møder en københavner, bilder hun ham en historie ind. Den anden kilde er bibliotekar V. Just Sørensen. I dennes historie er Maren blot ude at græsse med koen og nået ned til Hvalpsund, hvor hun møder københavneren. I disse to historier er det ikke den gamle kone, der er den enfoldige, men en "københavnersnude" der ikke forstår den underspillede jyske humor.

Johannes V. Jensen benytter sig af Bruhns version. Forfatteren Vagn Predbjørn Jensen forestiller sig, at Johannes V. Jensen kan have hørt anekdoten gennem sin far, efter at han havde været på besøg på Hessel, eller at Johannes V. Jensen har hørt historien, da han forberedte sig til latinskole hos præsten i Louns. Predbjørn Jensen finder det besynderligt, at Johannes V. Jensen benyttede Bruhns version, da han som "indfødt himmerlænding" kendte den jyske humor. Predbjørn Jensen mener, at det kunne have givet fortællingen en "dimension mere", hvis Johannes V. Jensen havde valgt den gamle kones version. Da novellen udkom i 1904, var der opstået en kløft mellem Johannes V. Jensen, der da var blevet københavner, og hans familie hjemme i Farsø. Predbjørn Jensen stiller det op som en mulig forklaring på, hvorfor Johannes V. Jensen vælger "københavnerversionen" af anekdoten, fremfor de indfødtes version.[11]

Fra 1985 stammer Saul Shapiros kortfilm Ane og koen bygget over fortællingen. "Ane og Koen" er indlæst af Adam Poulsen og udgivet i 2004 sammen med seks andre Himmerlandshistorier på dobbelt-cd'en 7 Himmerlandshistorier.

Andre

[redigér | rediger kildetekst]
Jens Jensen Væver (1803-1882), Johannes V. Jensens farfar, der var omdrejningspunktet for en af teksterne i Himmerlandshistorier.

Analyse

[redigér | rediger kildetekst]

Steder

[redigér | rediger kildetekst]

Som titlen antyder, foregår Himmerlandshistorierne i Himmerland, i området syd og øst for Limfjorden, nord for Mariager og Hjarbæk Fjord. Området for fortællingerne kan dog indkredses yderligere til det vestlige Himmerland, svarende til Vesthimmerlands Kommune og særligt den sydlige del af Vesthimmerland. Udgangspunktet er forfatterens føde- og barndomsby Farsø. En del af Himmerlandshistorierne foregår i den fiktive by Graabølle. "I Mørket" foregår i Graabølle, men knytter sig til en virkelig hændelse fra Torup i Simested Sogn. Andre fiktive byer forekommer også, for eksempel foregår "Søndagmorgen" 'Udenfor Dyrlægens i Kjeldby', igen en fiktiv landsby. Strandholms Mark, Linderup Hede og Bjørnsholm forekommer i "En Beboer af Jorden". "Jomfruen" er centreret om en herregård kaldet Strandholm, der er placeret 'Vesterude i Himmerland, et Sted paa den lange Kyststrækning lige overfor Salling.'

"Ravna" beskriver 'en Vig af Limfjorden ved Foden af den Halvø, der som et følehorn skyder sig fra Himmerland'. Her må der være tale om Louns Bredning og Lounshalvøen. Markedet i Hvalpsund, der findes på Lounshalvøens nordvestlige side er central for historierne "Ane og Koen" og "Prangeren". For "Oktobernat" beskrives stederne som 'en Kro oppe ved Aalborgvejen i Himmerland' og senere 'en mils vej fra kroen'.

Visse Himmerlandshistorier kan knyttes til steder ud fra virkelighedens personer, de er udsprunget fra. I tilfældet med "Hverrestens-Ajes" er titelpersonen inspireret af en mand ved navn Klaus-Peter fra Svingelbjerg Hede.[39] Svingelbjerg er en landsby omtrent tre kilometer syd for Farsø.

Tider

[redigér | rediger kildetekst]

Himmerlandshistorierne finder for de flestes vedkommende sted i 1800-tallet. "Ravna" er usædvanlig ved at foregå i 'den Tid, da Danmark var delt mellem en Mængde smaa Drotter, Næssekonger, som laa paa Vikingetog imod hinanden...', dvs. i vikingetiden. "Oktobernat" er også særlig, da den foregår 'for mange Aar siden' i tiden med landsknægte i det 15. og 16. århundrede; det er ikke direkte nævnt, men er nok under Grevens Fejde. "Jomfruen" finder sted 'For et Par Aarhundreder siden'.

Flere historier kan kobles til virkelige hændelser, fra før Johannes V. Jensen blev født: "I Mørket" er et drab begået den 17. februar 1839, og "Ane og Koen" den 21. maj 1867. For "Julefred" gælder det, at Johannes V. Jensen har flyttet historien til juletiden, mens den virkelige hændelse, som fortællingen tager sin inspiration fra, foregik den 24. oktober 1830.[11] Gården i "Udflyttergaarden" er beslægtet med virkelighedens Bakkegården, der ligesom i fortællingen blev flyttet. Det var i 1850.[40]

Himmerlandshistorien "Wombwell" knytter sig til det virkelige Wombwell manageri der gæstede Jylland i 1888. Ifølge en plakat var manageriet i Gedsted den 7. og 8. juli 1888, da Johannes V. Jensen var femten år.[41]

Nogle historier tager udgangspunkt i virkelige personer fra Johannes V. Jensens tid. "En beboer af Jorden" har sin parallel i virkelighedens Vogn Christiansen, som døde den 28. april 1889.[42] "Tordenkalven", hvis døbenavn var Christen Christian Larsen, levede indtil 1891. Maren Jensen, født Mortensdatter, stod model til Kirsten Smed i fortællingen "Tre og tredive Aar", og Maren i "Syvsoverne" samt "Kirstens sidste Rejse". Hun var født i 1823 og døde i 1899.[43]

Omend historierne kan tidsfæstes indirekte, er der for de fleste historiers vedkommende ikke tale om en direkte tidsfæstning. Snarere foregår historierne i en generel gammel tid, før moderniseringen sætter ind.

Udgivelser og afledte værker

[redigér | rediger kildetekst]
Reklame for Himmerlandsfolk og Nye Himmerlands Historier i Johannes V. Jensens avis Pressen den 2. juli 1906. Den ene bog solgtes da for 2 kroner og 50 øre, den nyere udgivelse for 3 kroner og 50 øre.[44]

Hovedparten af Himmerlandshistorierne blev udgivet flere gange mellem 1898 og 1910. Den første samling udkom i 1898 under titlen Himmerlandsfolk. Nogle af novellerne i denne samling var allerede trykt i tidsskriftet Illustreret Tidende. Den første, "Oktobernat", var trykt der den 4. april 1897. I 1904 kom anden samling med titlen Ny Himmerlandshistorier og i 1910 kom Himmerlandshistorie. Tredje Samling.[45] Teksterne er samlet til en bog og samlingen er udvidet flere gange. Den 22. udgave er fra 2005.[1] I 2016 blev en tobinds kommenteret udgave af Himmerlandshistorier udgivet Aage Jørgensen og Per Dahl.[12] Det var i Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs serie Danske Klassikere.

En række Himmerlandshistorier blev oversat til tysk og udgivet i 1908 under titlen Himmerlandsgeschichten. En ny samling kom i 1936 som Mr. Wombwell.[46] Ulrich Sonnenberg har oversat Himmerlandshistorier til tysk. I 2017 udkom Himmerlandsvolk på Guggolz Verlag baseret på Himmerlandsfolk fra 1898[47] og i 2020 udkom fra samme forlag Himmerlandsgeschichten baseret på Nye himmerlandshistorier.[48] En fransk oversættelse blev udgivet i 1937.[49]

Fortællingen "Cecil" blev omarbejdet til skuespillet Trods, der blev opført blandt danske indvandrere i Chicago. Parallelt til disse værker findes også digtet "Cecil".[50]

Ejnar Nielsen skabte et billede med pen, blæk og lavering for "Kirstens sidste Rejse". Det blev benyttet som illustration til historiens førsteudgivelse i Julealbum 1901.[51] Tegningen indgår i Statens Museum for Kunsts samling.[52] Jane Muus har udfærdiget træsnit til Himmerlandshistorierne.[53]

Naja Marie Aidts digt "Sommermorgen" er konstrueret ud fra "Jomfruen".

Vurderinger og påvirkninger

[redigér | rediger kildetekst]

Da andet bind af Himmerlandshistorier udkom, skrev Georg Brandes i 1904:[6]

„ Det er en Fornøjelse at læse Johannes V. Jensens Himmer-landshistorier, det nye Bind som det seks Aar ældre. Han skildrer her hvad han kender til Bunds, den Egn, hvor han er født, de Mennesker, mellem hvem han har hjemme. Han giver Barndomserindringer eller bygger paa Barndomserindringer; men han lader alt det Fremstilte fremtræde strengt sagligt uden at indblande sin egen Person eller sine egne Synsmaader, og det klæder ham som Fortæller. Disse Fortællinger er en moden Frugt af hans Talent. I dem stemmer Æmnet og Sprogtonen helt overens.

[...]

Bedst er han, naar han skriver uden alle Overvejelser om Himmerland og dets Folk.

“

I En himmerlandsk mundfuld argumenterer Johannes Møllehave for visse paralleller fra Himmerlandshistorierne tilbage til den islandske sagadigtning — en læsning som Aage Jørgensen kritiserede.[54]

Knud Hjortø var stærkt påvirket af Johannes V. Jensens Himmerlandshistorier.[55] Hjortøs Hjemme fra egnen bærer præg af Himmerlandsfolk,[56] og om hans bondenoveller i "Indensogns og Udensogns" mente Otto Gelsted at de "stammer lige ned fra Johannes V. Jensens 'Himmerlandshistorier'".[57] En påvirkning fra Himmerlandshistorierne er også blevet nævnt for Jørgen Nielsen og hans novellesamling Lavt Land fra 1929.[58] En tysk anmelder drog paralleller til Gottfried Keller, Jeremias Gotthelf, Steen Steensen Blicher og Hjalmar Söderberg.[59]

Johannes Riis anbefalede Himmerlandshistorier som sommerferielæsning og fandt dem 'farverige, umiddelbart spændende og underholdende og fortalt med imponerende sikkerhed og overblik.'[60] Til antologien Min yndlingshistorie havde forfatteren Inge Eriksen udvalgt Kirstens sidste Rejse.

Litteratur

[redigér | rediger kildetekst]
  • Johannes V. Jensen (oktober 1898), Himmerlandsfolk, København: Det Nordiske Forlag, Wikidata Q55830107
  • Johannes V. Jensen (1904), Nye Himmerlandshistorier, København, Oslo: Gyldendal, Wikidata Q95617862
  • Johannes V. Jensen (1995), Aage Marcus (red.), Himmerlandshistorier, Gyldendal, ISBN 978-87-00-21076-9, OL 933310M, Wikidata Q26212689
  • Johannes V. Jensen (20. januar 2018), Per Dahl; Aage Jørgensen (red.), Himmerlandshistorier, Danske Klassikere, Gyldendal, ISBN 978-87-7533-237-3, Wikidata Q51486642 To-bindsværk med efterskrift og noter af Per Dahl og Aage Jørgensen.

Sekundærlitteratur

[redigér | rediger kildetekst]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b Aage Jørgensen (april 2015). "Omkring Johannes V. Jensens himmerlandshistorie "Wombwell"". European Journal of Scandinavian Studies. 45 (1). doi:10.1515/ejss-2015-0002.
  2. ^ Selvbiografi til Nobelprisen
  3. ^ Den relevante del fra brochurens tekst er gengivet i bogen Johannes V. Jensen (1997). Himmerlandsk Musik. Gyldendal.
  4. ^ Johannes Møllehave (8. august 2001). "En him-mer-land-sk mund-fuld". Kristeligt Dagblad.
  5. ^ Iben Holk (28. august 1999). "Johannes V's mytisme". Information.
  6. ^ a b Georg Brandes (1905), Samlede Skrifter, Samlede Skrifter, vol. 15, København: Gyldendal, Wikidata Q66349387 Siderne 293-298.
  7. ^ Georg Brandes (1905), Samlede Skrifter, Samlede Skrifter, vol. 15, København: Gyldendal, s. 297, Wikidata Q66349387
  8. ^ Johannes V. Jensen (1995), Aage Marcus (red.), Himmerlandshistorier, Gyldendal, s. 390, ISBN 978-87-00-21076-9, OL 933310M, Wikidata Q26212689
  9. ^ Monica Wenusch (2012), "Johannes V. Jensen Made in Germany", Scandinavica, 51 (2): 79-102, Wikidata Q104530763
  10. ^ Claus Grymer (19. juli 2008). "På besøg i Johannes V. Jensens landskaber". Kristeligt Dagblad.
  11. ^ a b c d e Vagn Predbjørn Jensen (1996). Dyrlægens Johannes: Johannes V. Jensen og Himmerland. Farsø Bibliotek. ISBN 87-7742-030-6.
  12. ^ a b "Himmerlands historier - FOTOS". Farsø Avis. 20. januar 2018.
  13. ^ Offentliggjort i Illustreret Tidende den 17. juli 1897 med titlen "Milellama. Pyrenæisk Sagn", omarbejdet og offentliggjort under titlen "Ravna. Et Himmerlandssagn" i Ord och Bild, Stockholm, oktober 1905
  14. ^ Offentliggjort i Illustreret Tidende den 26. september 1897, optrykt i Himmerlandsfolk (november) 1898
  15. ^ a b c d e f Offentliggjort i Himmerlandsfolk 1898
  16. ^ Offentliggjort i Illustreret Tidende den 4. juli 1897, optrykt i Himmerlandsfolk (november) 1898
  17. ^ Offentliggjort i Illustreret Tidende den 2. maj 1897, optrykt i Himmerlandsfolk (november) 1898
  18. ^ Offentliggjort i Illustreret Tidende den 30. januar og 6. februar 1898, optrykt i Himmerlandsfolk (november) 1898
  19. ^ Offentliggjort i Himmerlandsfolk 2. forøgede udgave 1905
  20. ^ Offentliggjort i Illustreret Tidende den 12. december 1897, optrykt i Himmerlandsfolk (november) 1898
  21. ^ Offentliggjort i Nye Himmerlandshistorier (september) 1904
  22. ^ Offentliggjort i Flinchs Almanak for 1902 i 1901, optrykt i Nye Himmerlandshistorier i 1904
  23. ^ a b c d e offentliggjort i Nye Himmerlandshistorier i 1904
  24. ^ Offentliggjort i Julealbum 1901, optrykt i Nye Himmerlandshistorier i 1904
  25. ^ Offentliggjort i Hjemmets Noveller nr. 3, december 1905 med titlen "Krestens Handler. En Himmerlandshistorie, optrykt i Nye Himmerlandshistorier, Tredje Samling (september) i 1910
  26. ^ Offentliggjort i Julealbum 1905, optrykt i Himmerlandshistorier, Tredje Samling i 1910
  27. ^ Offentliggjort i Hjemmets Noveller nr. 11, august 1906 under titlen "Bodils Bryllupstaarer", optrykt i Himmerlandshistorier, Tredje Samling i 1910
  28. ^ Offentliggjort i Arbejdernes Almanak for 1910 i 1909 med titlen "Hverrestens-Kræsten", optrykt i Himmerlandshistorier, Tredje Samling i 1910
  29. ^ Offentliggjort i Hjemmets Noveller den 15. maj 1910, optrykt i Himmerlandshistorier, Tredje Samling i 1910
  30. ^ Offentliggjort i Berlingske Tidendes Julenummer den 23. december 1923, optrykt i Myter, Tredje Bind i 1924
  31. ^ Offentliggjort i Social-Demokratens Jul den 24. december 1927, optrykt i Ved Livets Bred i 1928
  32. ^ Offentliggjort i Solhverv. Juleskrift til Ungdommen 1929 med titlen "Spilmanden. Den kloge Mand i Farsø", optrykt i Kornmarkeni 1932
  33. ^ Offentliggjort i Politiken den 30. april 1932, optrykt i Kornmarken i 1932
  34. ^ Et forarbejde offentliggjort i Almanaken Danmark for 1919 i 1918 med titlen "Himmerlandsk Musik", endelig version udgivet i bogform på Hage & Clausens Forlag i 1926, optrykt i Himmerlandshistorier i 1933
  35. ^ Første afsnit offentliggjort i Himmerlandshistorier, Tredje Samling 1910, andet afsnit offentliggjort i Æstetik og Udvikling i 1923 med titlen "Til min Bedstefader"
  36. ^ Offentliggjort i Berlingske Tidendes Julenummer den 20. december 1925, optrykt i Ved Livets Bred i 1928
  37. ^ Offentliggjort i Politiken den 7. april 1940, optrykt i Mariehønen i 1940
  38. ^ Offentliggjort i Program for Skuespillet "Trods" i Chicago 1903, optrykt i Kirken i Farsø, Skitse hos C. rasmussen Pub. Co., Minneapolis og Chicago 1903, optrykt forøget med forord i Hjemmets Almanak for 1926 i 1925 og igen i Myter I i 1946
  39. ^ Vagn Predbjørn Jensen (1996), side 126.
  40. ^ Vagn Predbjørn Jensen (1996), side 100.
  41. ^ Vagn Predbjørn Jensen (1996), siderne 106-107.
  42. ^ Vagn Predbjørn Jensen (1996), side 102.
  43. ^ Vagn Predbjørn Jensen (1996), siderne 87-88.
  44. ^ "Pressen (København) (1906)".
  45. ^ Johannes V. Jensen (1995). Himmerlandshistorier. Gyldendal.
  46. ^ Monica Wenusch (2010), "Johannes V. Superstar", IASS 2010 Proceedings, Wikidata Q66352456
  47. ^ Johannes V. Jensen (2017), Himmerlandsvolk, Berlin: Guggolz Verlag, ISBN 978-3-945370-12-4, Wikidata Q90132600
  48. ^ Johannes V. Jensen (2020), Himmerlandsgeschichten, Guggolz Verlag, ISBN 978-3-945370-24-7, Wikidata Q90132956
  49. ^ Johannes V. Jensen (1937), Histoires du Himmerland, Paris: R.A. Corréa, OCLC 28275242, Wikidata Q115014429
  50. ^ Niels Ingwersen (2004). "Jensen, Johannes V. Trods, edited with a commentary by Sven Hakon Rossel. Copenhagen: Museum Tusculanums Forlag, 2003 (161 pp)". Orbis Litterarum. doi:10.1111/j.0105-7510.2004.00818.x.
  51. ^ Anders Ehlers Dam (2020), "Fortællerens fødsel ud af snestormen: Om Johannes V. Jensens himmerlandshistorie »Kirstens sidste Rejse«", Danske Studier: 163-176, Wikidata Q104783524
  52. ^ Ejnar Nielsen Kirstens sidste Rejse
  53. ^ Thorkild Borup-Jensen (2008). Johannes V. Jensen. Dansklærerforeningens Forlag.
  54. ^ Aage Jørgensen. "Johannes Møllehave: En himmerlandsk mundfuld. Lystlæsning af Johannes V. Jensens 40 "Himmerlandshistorier" – fra gru til glæde. Højbjerg: Forlaget Saxo 2010. 316 s., 1 vedlagt CD ("12 Himmerlandshistorier")". TijdSchrift voor Skandinavistiek: 118-128.
  55. ^ Lise Præstgaard Andersen (18. december 2013), "Den hæmmede mand og naturkvinden – eksemplificeret ved noveller af Knud Hjortø og Otto Rung", Aktualitet - Litteratur, Kultur Og Medier, 7 (3): 83-94, Wikidata Q95616778
  56. ^ Henrik Schovsbo, Knud Hjortø Arkiveret 20. juli 2018 hos Wayback Machine
  57. ^ Otto Gelsted, "Litteraturbetragtninger", Klingen, Wikidata Q117633659
  58. ^ Børge Gedsø Madsen (august 1959), ""Lavt land" and its debt to "Himmerlandhistorier"", Scandinavian Studies, 31 (3): 121-128, JSTOR 40916230, Wikidata Q56035596
  59. ^ Peter Urban-Halle (25. februar 2020). "Das Leben, wie es ist". Deutschlandradio Kultur.
  60. ^ "Sommerlæsning: Johannes Riis afslører sine personlige favoritter". sn.dk. 11. august 2020.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Himmerlandshistorier&oldid=11819605"