Nulstil din log ind-adgangskode til Mac
Nogle gange skal en brugers log ind-adgangskode nulstilles – f.eks. hvis brugeren har glemt log ind-adgangskoden og ikke kan bruge et stikord til at huske den igen.
Når en brugers log ind-adgangskode nulstilles, oprettes en ny standardnøglering til opbevaring af brugerens adgangskoder. Se Om adgangskoden til nøgleringen.
Nulstil log ind-adgangskoden vha. dit Apple-id
Hvis du har forbundet din brugerkonto med dit Apple-id, kan du bruge dit Apple-id til at nulstille din log ind-adgangskode.
Vælg Apple
> Start igen, eller tryk på afbryderknappen på din Mac, og klik derefter på Start igen.
Klik på din brugerkonto, klik på spørgsmålstegnet i feltet til adgangskoden, og klik derefter på pilen ud for “…nulstille den med dit Apple-id”.
Skriv et Apple-id og en adgangskode, og klik på Næste.
Følg instruktionerne til at nulstille din log ind-adgangskode.
Nulstil din log ind-adgangskode vha. en gendannelsesnøgle
Hvis du har slået FileVault-kryptering til og oprettet en gendannelsesnøgle, kan du bruge den til at nulstille din log ind-adgangskode.
Vælg Apple
> Start igen, eller tryk på afbryderknappen på din Mac, og klik derefter på Start igen.
Klik på din brugerkonto, klik på spørgsmålstegnet i feltet til adgangskoden, og klik derefter på pilen ud for “…nulstille den med din gendannelsesnøgle”.
Skriv gendannelsesnøglen, og klik på Næste.
Følg instruktionerne til at nulstille din log ind-adgangskode.
Nulstil en anden brugers adgangskode
En administrator kan nulstille andre brugeres adgangskoder.
Vælg Apple
> Systemindstillinger på din Mac, og klik derefter på Brugere & grupper.
Klik på låsen
for at låse den op, og skriv derefter en administrators navn og adgangskode.
Vælg en bruger, og klik derefter på Nulstil adgangskode.