Installer eller fjern programmer fra internettet eller en disk på Mac
Du kan hente og installere programmer fra internettet eller en disk. Hvis du ikke længere vil have et program, kan du fjerne det.
Installer programmer
Gør et af følgende på din Mac:
Programmer, der er hentet fra internettet: I mappen Overførsler skal du dobbeltklikke på diskbilledet eller pakkearkivet (ligner en åben kasse). Hvis det medfølgende installeringsprogram ikke åbnes automatisk, skal du åbne det og følge instruktionerne på skærmen.
Bemærk: Hvis der vises en advarsel om installering af et program fra en ukendt udvikler, skal du se Åbn et Mac-program fra en ukendt udvikler.
Programmer fra en disk: Indsæt disken i det optiske drev på din Mac, eller i et som er tilsluttet din Mac.
Brug App Store, hvis du vil installere programmer, du har hentet fra App Store, igen. Se Installer køb fra App Store på Mac.
Fjern programmer
Du kan fjerne programmer, du har hentet og installeret fra internettet eller en disk.
Klik på symbolet for Finder
i Dock, og klik derefter på Programmer i indholdsoversigten i Finder.
Gør et af følgende:
Hvis et program ligger i en mappe, skal du åbne programmets mappe og se, om den indeholder en funktion til fjernelse. Hvis du kan se Fjern [program] eller Funktion til fjernelse af [program], skal du dobbeltklikke på emnet og følge instruktionerne på skærmen.
Hvis et program ikke ligger i en mappe eller ikke har en funktion til fjernelse, skal du trække programmet fra mappen Programmer til papirkurven (for enden af Dock).
ADVARSEL: Programmet fjernes permanent fra din Mac næste gang du eller Finder tømmer papirkurven. Hvis du har arkiver, som er oprettet med programmet, kan du måske ikke åbne dem igen. Hvis du beslutter, at du vil beholde programmet, skal du lægge det tilbage, før du tømmer papirkurven – vælg programmet i papirkurven, og tryk derefter på Arkiv > Læg tilbage.
Brug Launchpad til at fjerne programmer, du har hentet fra App Store.