Opret eller rediger en smart mappe på Mac
Du kan oprette en smart mappe, som indeholder en liste med arkiver, der har noget til fælles. Du anfører kriterierne til de emner, du vil have i mappen, f.eks. arkivtypen, den dato, et arkiv blev åbnet, eller indholdet i et arkiv. Hvis du er glad for at bage, kan du f.eks. oprette en smart mappe med alle de Pages-dokumenter, du har åbnet i løbet af det sidste år, som indeholder ordene “småkage” og “opskrift”.
Når du tilføjer, ændrer eller sletter arkiver på din Mac, som opfylder kriterierne, opdateres den smarte mappe automatisk.
Opret en smart mappe
Vælg Arkiv > Ny smart mappe i Finder
på din Mac.
Angiv kriterierne.
Indstil den første regel: Indtast i søgefeltet et emne, et udtryk, en dato eller en anden egenskab ved de arkiver, du vil se i din smarte mappe, og vælg derefter mellem de forslag, der vises under søgefeltet. Du kan gøre søgningen mere præcis ved at klikke på lokalmenuen i søgefeltet.
Tilføj en regel: Klik på knappen Tilføj
under søgefeltet, og indstil reglen ved hjælp af lokalmenuerne med søgeegenskaber. Du kan se en fuldstændig liste med egenskaber ved at klikke på Andet på den første lokalmenu.
Klik på Gem, og skriv derefter et navn, og vælg en placering til den smarte mappe.
Hvis den smarte mappe ikke skal vises i indholdsoversigten, skal du fravælge Føj til indholdsoversigt.
Visse tegn, inklusive skilletegn som kolon (:), kan ikke bruges i navne på mapper. Hvis der vises en fejlmeddelelse, skal du prøve at skrive et andet navn.
Rediger kriterier for en smart mappe
Åbn den smarte mappe i Finder
på din Mac.
Begynd at skrive i mappens søgefelt, eller klik på Handlingsmenuen
, og vælg Vis søgekriterier.