1951
Erscheinungsbild
1951 |
◄ | 19. juarhunert | ◄ 20. juarhunert ► | 21. juarhunert | ► ◄ ◄ | ◄ | 1946 | 1947 | 1948 | 1949 | 1950 | ◄ 1951 ► | 1952 | 1953 | 1954 | 1955 | 1956 | ► | ► ► |
Kalendern | ||||||||||||||||||||||
|
(fe.) 1951 wiar det ian-an-föftigst juar faan det 20. juarhunert. At juar begand mä’n Mundai uun de Gregoriaans kalender.
(mo.) 1951 wus dåt iinjänfüftist iir foon dåt 20. iirhunert. Et iir begand ma’n Moundi önj di Gregoriåånsch Kaläner.
Bejewenhaiden – Forfåle – Fuarfalen
[Bewerke | Kweltekst bewerke]- 25. Jüüne: Friedrich Wilhelm Lübke wurd minister-president faan Sleeswich-Holstian.
- 26. Oktuuber: Winston Churchill wurd weler premierminister faan det Ferianigt Köningrik.
- 16. Nofember: Kneppelfreed uun Leeuwaarden uun Waastfresklun.
Bäären – Tolaid – Tuläid – Bēren
[Bewerke | Kweltekst bewerke]- 20. Febrewoore: Gordon Brown, britischer Premierminister.
- 13. Mei: Li Hongzhi, schineesk buddhist, grünjleier faan Falun Gong.
- 03. Jüüne: Jill Biden, US-ameerikoons skuulmääster an president Joe Biden sin wüf.
- 11. August: Róža Domašcyna, sorbisk lüüriker an auersaater.
- 19. August: Jean-Luc Mélenchon, fraansöösk poliitiker.
- 27. September: Thomas Steensen, nuurdfresk histooriker.
Ünbekäänd Dootem
- Volkert Faltings, nuurdfresk spriakwedenskapsmaan.
Störwen – Stürwen
[Bewerke | Kweltekst bewerke]- 12. Janewoore: Momme Andresen, tjüsch keemiker (* 1857)
- 12. Marts: Alfred Hugenberg, tjiisk kuupmaan (* 1865)
- 29. April: Ludwig Wittgenstein, uasterriks filosoof (* 1889)