Spring til indhold

VM i fodbold 1978

Koordinater: 32°57′S 60°39′V / 32.95°S 60.65°V / -32.95; -60.65
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
VM i fodbold 1978
Copa Mundial de Fútbol Argentina '78
FIFA World Cup 1978
Turneringsdetaljer
Værtsnation(er) Argentina
Dato(er)1. juni – 25. juni (25 dage)
Antal hold16 (fra 5 forbund)
Stadion(er)(i 5 værtsbyer)
Endelige placeringer
Vinder Argentina Argentina (1. titel)
Andenplads Holland Holland
Tredjeplads Brasilien Brasilien
FjerdepladsItalien Italien
Turneringsstatistik
Antal kampe28
Antal scoringer102  (3.64 pr. kamp)
Tilskuere1.545.791  (55.207 pr. kamp)
Topscorer(e)Argentina Mario Kempes (6 mål)
Forrige sæsonVM i fodbold 1974
Næste sæsonVM i fodbold 1982

VM i fodbold 1978 var det 11. VM i fodbold, og slutrunden blev afholdt i Argentina fra den 1.25. juni 1978. Mesterskabet blev for første gang vundet af værtslandet Argentina, der slog Holland 3-1 efter forlænget spilletid i finalen. Argentina blev dermed det sjette hold (efter Uruguay, Italien, Vesttyskland, Brasilien og England), der vandt VM.

FIFA tildelte værtsskabet for slutrunden til Argentina i juli 1966. Argentina havde også været kandidat til at arrangere VM 1970, men eftersom Mexico City var vært for sommer-OL 1968 og i den anledning havde opført nye fodboldstadioner, gik værtsskabet for det mesterskab til Mexico.

I alt 106 lande deltog i de indledende kvalifikationsrunder, og 16 hold deltog til selve VM-slutrunden.

Slutrundens format var det samme som i ved VM i 1974. De 16 hold, der havde kvalificeret sig til slutrunden, blev inddelt i fire grupper a fire hold. De to bedste hold i hver gruppe gik videre til mellemrunden, hvor de igen blev opdelt i to nye grupper a fire hold. De to gruppevindere gik videre til finalen, mens de to toere mødtes i bronzekampen.

Holland tabte den anden VM-finale i træk til værtslandet, efter at have tabt finalen i 1974 til Vesttyskland. Mario Kempes blev slutrundens topscorer med 6 mål.

Skotlands Archie Gemmill scorede et berømt mål i kampen i den indledende runde mod Holland. Målet blev senere en del af en mindeværdig scene i filmen Trainspotting. Skotland skulle vinde kampen med tre mål for at gå videre til mellemrunden, og Gemmill scorede til 3-1, men senere reducerede hollænderne til 3-2, hvilket blev kampens resultat. Og dermed gik Holland videre til mellemrunden og Skotland var slået ud.

Kun to år før VM havde militæret taget magten i Argentina ved et militærkup. Det fik nogle lande, herunder især Holland, til offentligt at stille spørgsmålstegn ved om landet skulle deltage i VM. Ikke desto mindre endte alle lande med at stille op, men hollænderne mødte op uden deres store stjerne, Johan Cruyff, der trods alt nægtede at deltage.

Argentinas sidste kamp i mellemrunden mod Peru har også været genstand for en del kontroverser. Argentinerne skulle besejre Peru med mindst fire mål for at vinde mellemrundegruppen på bedre målforskel og dermed kvalificere sig til finalen på bekostning af Brasilien, der havde slået Polen 3-1 et par timer tidligere. Det kontroversielle var, at den peruvianske målmand, Ramón Quiroga, faktisk var født i Argentina, og indtil den kamp havde han i fem kampe kun ladet seks mål gå ind. Desuden havde Argentina kun scoret seks mål i hele slutrunden indtil da. På trods af dette vandt Argentina kampen 6-0 og gik videre til finalen. Begge holds spillere afviste dog, at der havde været tale om aftalt spil.

Kvalifikation

[redigér | rediger kildetekst]

Indledende runde

[redigér | rediger kildetekst]

De 16 hold var inddelt i fire grupper a fire hold, der spillede alle-mod-alle. De to bedste hold fra hver gruppe gik videre til mellemrunden.


Gruppe 1

Dato Kamp Res. Tilsk.
2.6. Italien - Frankrig 2-1 38.100
2.6. Argentina - Ungarn 2-1 71.615
6.6. Italien - Ungarn 3-1 26.533
6.6. Argentina - Frankrig 2-1 71.666
10.6. Frankrig - Ungarn 3-1 23.127
10.6. Italien - Argentina 1-0 71.712
Gruppe 1 Kampe Mål Point
Italien Italien 3 6-2 6
Argentina Argentina 3 4-3 4
Frankrig Frankrig 3 5-5 2
Ungarn Ungarn 3 3-8 0

Gruppe 2

Dato Kamp Res. Tilsk.
1.6. Vesttyskland - Polen 0-0 67.579
2.6. Tunesien - Mexico 3-1 17.396
6.6. Vesttyskland - Mexico 6-0 35.258
6.6. Polen - Tunesien 1-0 9.624
10.6. Vesttyskland - Tunesien 0-0 30.667
10.6. Polen - Mexico 3-1 22.651
Gruppe 2 Kampe Mål Point
Polen Polen 3 4-1 5
Tyskland Vesttyskland 3 6-0 4
Tunesien Tunesien 3 3-2 3
Mexico Mexico 3   2-12 0

Gruppe 3

Dato Kamp Res. Tilsk.
3.6. Østrig - Spanien 2-1 40.841
3.6. Sverige - Brasilien 1-1 32.569
7.6. Østrig - Sverige 1-0 41.424
7.6. Spanien - Brasilien 0-0 34.771
11.6. Spanien - Sverige 1-0 46.765
11.6. Brasilien - Østrig 1-0 35.221
Gruppe 3 Kampe Mål Point
Østrig Østrig 3 3-2 4
Brasilien Brasilien 3 2-1 4
Spanien Spanien 3 2-2 3
Sverige Sverige 3 1-3 1

Gruppe 4

Dato Kamp Res. Tilsk.
3.6. Peru - Skotland 3-1 37.927
3.6. Holland - Iran 3-0 33.431
7.6. Skotland - Iran 1-1 7.938
7.6. Holland - Peru 0-0 28.125
11.6. Peru - Iran 4-1 21.262
11.6. Skotland - Holland 3-2 35.130
Gruppe 4 Kampe Mål Point
Peru Peru 3 7-2 5
Holland Holland 3 5-3 3
Skotland Skotland 3 5-6 3
Iran Iran 3 2-8 1

De 8 tilbageværende hold blev inddelt i to nye grupper a fire hold, der spillede alle-mod-alle. De to gruppevindere gik videre til finalen, mens de to toere spillede bronzekamp.


Gruppe A

Dato Kamp Res. Tilsk.
14.6. Holland - Østrig 5-1 25.050
14.6. Vesttyskland - Italien 0-0 67.547
18.6. Vesttyskland - Holland 2-2 40.750
18.6. Italien - Østrig 1-0 66.695
21.6. Østrig - Vesttyskland 3-2 38.318
21.6. Holland - Italien 2-1 67.433
Gruppe A Kampe Mål Point
Holland Holland 3 9-4 5
Italien Italien 3 2-2 3
Tyskland Vesttyskland 3 4-5 2
Østrig Østrig 3 4-8 2

Gruppe B

Dato Kamp Res. Tilsk.
14.6. Brasilien - Peru 3-0 31.278
14.6. Argentina - Polen 2-0 37.091
18.6. Polen - Peru 1-0 35.288
18.6. Argentina - Brasilien 0-0 37.326
21.6. Brasilien - Polen 3-1 39.586
21.6. Argentina - Peru 6-0 37.315
Gruppe B Kampe Mål Point
Argentina Argentina 3 8-0 5
Brasilien Brasilien 3 6-1 5
Polen Polen 3 2-5 2
Peru Peru 3   0-10 0
 Dato  Kamp Res. Stadion Tilskuere
Bronzekamp (Dømt af Abraham Klein Israel)
24.6. Brasilien Brasilien Italien Italien 2-1 Estadio Monumental, Buenos Aires 69.659
0-1 Franco Causio (38.), 1-1 Nelinho (64.), 2-1 Dirceu (72.)
Finale (Dømt af Sergio Gonella Italien)
25.6. Argentina Argentina Holland Holland 3-1 efs. Estadio Monumental, Buenos Aires 71.483
1-0 Mario Kempes (38.), 1-1 Dick Nanninga (82.), 2-1 Mario Kempes (105.), 3-1 Daniel Bertoni (116.)
6 mål
5 mål
4 mål
3 mål

2 mål

1 mål

Selvmål
Spillere som fik rødt kort

32°57′S 60°39′V / 32.95°S 60.65°V / -32.95; -60.65