Tosa
Tosa | |
---|---|
Andre navne | Tosa inu Tosa ken Japansk mastiff |
Hundetype | Kamphund, molosser, vagt- og vogterhund |
Oprindelsesland/-område | Japan |
Størrelse | Stor |
Vægt | 35–55 kg |
Gruppering | |
FCI | Gruppe 2, sektion 2 |
AKC | FSS[1] |
UKC | Guarding Dog Breeds |
Hunderacer |
Tosa (土 佐) er en hunderace af japansk oprindelse. Den blev opdrættet i Tosa (i dag Kōchi) som kamphund. Det bliver den stadig brugt til i ulovlige hundekampe verden over.[2] Racen er forbudt i Danmark.[3][4]
Udseende
[redigér | rediger kildetekst]Tosaen varierer betydeligt i størrelse: Den japanske race vejer generelt imellem 36,3 – 54,4 kg, hvorimod de ikke-japanske opdrættede vejer fra 60 til 100 kg og en størrelse fra 62 til 82 cm ved manken. Pelsen er kort, glat og rød og sjældent sort. Pelsplejen er normalt minimal.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Racen opstod i anden halvdel af det nittende århundrede. Racen stammer fra den indfødte Shikoku-Inu, en indfødt hund, der vejer omkring 25 kg og ca. 55 cm høj, og som ligner den europæiske Spids en lille smule. Den blev krydset med de europæiske hunderacer som Bulldog i 1872, Mastiff i 1874, St. Bernard, den tyske Pointer i 1876, Grand Danois i 1924 og Bullterrier.[5] Målet var at avle en større og mere kraftfuld hund. Storhedstiden for tosa-avl var mellem 1924 og 1933, hvor der blev mere end 5.000 tosaer opdrættet i Japan.
Raceforbud
[redigér | rediger kildetekst]Racen blev sammen med amerikansk pitbullterrier forbudt i Danmark den 1. december 1991.[6]
Den 1. juli 2010 blev loven vedtaget i Folketinget, hvor racen Tosa fortsat var på listen over forbudte hunde, der således blev ulovliggjort.[7] Hunderacen betegnes som en kamp- og muskelhund.[8]
Der eksisterer en overgangsordning for hundeejere, som ved vedtagelsen af hundeforbuddet var i besiddelse af Tosa eller en af de andre racer på listen.
Endvidere er Tosa en forbudt hunderace i Norden[9] og Storbritannien.[10]
Tosaen er en de hunderacer, der for nylig er blevet forbudt af bystyret i Dublin, Irland[11] på grund af racens egenskaber.
Tosa må ikke indføres i New Zealand.[12] Samme indførselsforbud gælder i Australien.[13]
Hundekampe
[redigér | rediger kildetekst]Tosaen er en af de hunde, der anvendes i ulovlige hundekampe verden over,[2] og dette skyldes primært deres udholdenhed og smidighed trods deres størrelse.
Se også
[redigér | rediger kildetekst]- Forbudte hunderacer - Oversigt over og beskrivelse af øvrige forbudte hunderacer og dertilhørende lovgivning.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Foundation Stock Service®" [Foundation Stock Service®]. American Kennel Club (engelsk). 2014. Hentet 2014-06-01.
- ^ a b "Dogs Univers. Set den 20. december 2017". Arkiveret fra originalen 22. december 2017. Hentet 20. december 2017.
- ^ http://www.fairdog.dk/elements/documents/doglaw/betaenkning-af-hundeudvalget-2010.pdf
- ^ Hundeloven - Bekendtgørelse af lov om hunde - retsinformation.dk
- ^ "TOSA" (PDF). SKK (svensk). 1999-10-05. Arkiveret fra originalen (PDF) 4. marts 2016. Hentet 2014-06-03.
- ^ Bekendtgørelse om forbud mod hold af særligt farlige hunde - retsinformation.dk
- ^ Hundeloven - Bekendtgørelse af lov om hunde, § 1a - retsinformation.dk
- ^ Forslag til Lov om ændring af lov om hunde - (Se under afsnittet '2.1. Gældende ret'). Hentet den 3. juni 2014.
- ^ "Justitsministeriet - Betænkning om farlige hunde, Betænkning nr. 1514, side 52" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 27. maj 2014. Hentet 29. maj 2014.
- ^ "Justitsministeriet - Betænkning om farlige hunde, Betænkning nr. 1514, side 61" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 27. maj 2014. Hentet 29. maj 2014.
- ^ The Irish Time. Set den 20. december 2017.
- ^ The New Zealand Department of Internal Affairs rules on dog control. Hentet den 30. maj 2014.
- ^ Australian customs web page on dog importation. Hentet den 30. maj 2014.
Supplerende læsning
[redigér | rediger kildetekst]- Fogle, Bruce, DVM (2000). The New Encyclopedia of the Dog. Doring Kindersley (DK). ISBN 0-7894-6130-7.
- Cunliffe, Juliette (2004). The Encyclopedia of Dog Breeds. Parragon Publishing. ISBN 0-7525-8276-3.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]Spire Denne hunderelaterede artikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |