Pavel Durov
Pavel Durov | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 10. oktober 1984 (40 år) Sankt Petersborg, Rusland |
Bopæl | Rusland (til 2014) |
Far | Valerij Durov |
Søskende | Nikolai Durov |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | filologisk fakultet ved Statsuniversitetet i St. Petersburg |
Medlem af | Mensa |
Beskæftigelse | Iværksætter, datalog |
Fagområde | Socialt netværkstjeneste, Instant messaging |
Arbejdsgiver | Telegram FZ-LLC |
Kendte værker | VK, Telegram |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Pavel Valeryevich Durov (født 10. oktober 1984 i Skt. Petersborg) er en russisk iværksætter, milliardær og en af grundlæggerne af den sociale platform Vkontakte (VK). Han var generaldirektør for VK fra 2006 til 2014.[1] Med omkring 480.000 brugere var VKontakte Ruslands største og verdens 14. største hjemmeside i marts 2018.[2][3] Han etablerede internetvirksomheden Telegram Messenger LLC i 2013. Virksomheden står bag beskedtjenesten Telegram, som ifølge Pavels kanal[4] nåede 500 millioner månedlige aktive brugere i 2021.
Baggrund
[redigér | rediger kildetekst]Pavel Durov blev født i Skt. Petersborg. Han tilbragte en stor del af sin barndom i Torino i Italien, fordi hans far, filologen Valery Durov, arbejdede på et universitet der. Durov gik på en italiensk folkeskole, men på gymnasium i Skt. Petersborg.[5] Efter at have afsluttet gymnasiet i 2001, fulgte han i sin fars fodspor og studerede filologi ved universitetet i St. Petersborg med speciale i engelsk lingvistik og oversættelse. Da han afsluttede sine studier i 2006, etablerede han den sociale hjemmeside Vkontakte. Durov udviklede senere en tjeneste kaldet Telegram, som er tilgængelig til både iPhone og Android-telefoner,[6] foruden klienter på Windows, Mac og Linux.
Efter at være blevet afsat som administrerende direktør for VK i 2004, har han og hans bror Nikolai Durov rejst verden rundt i en slags selvpålagt eksil.[7] Eksilet kom efter et stærkere politisk pres mod og regeringskontrol med VK, og politisk pres mod Durov selv hjemme i Rusland.[7][8] Durov betragter sig selv som en "verdensborger", og i 2014 blev han borger i det caribiske land Saint Kitts og Nevis.[7][8]
I 2017 blev han udpeget af World Economic Forum (WEF) som en såkaldt Young Global Leader, som repræsentant fra Finland.[9][10]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Павла Дурова уволили с поста гендиректора "ВКонтакте"". Hentet 2015-10-06.
- ^ "Vk.com Traffic, Demographics and Competitors - Alexa". www.alexa.com (engelsk). Arkiveret fra originalen 2013-07-28. Hentet 2018-03-17.
- ^ "Каталог пользователей ВКонтакте | VK". vk.com (engelsk). Arkiveret fra originalen 2018-04-25. Hentet 2018-03-17.
- ^ "Durov's Channel". Telegram. Hentet 2022-03-12.
- ^ "Pavel Durov – Russiapedia Science and technology Prominent Russians". russiapedia.rt.com. Hentet 2018-03-17.
- ^ "Why Telegram has become the hottest messaging app in the world", The Verge, 25. februar 2014.
- ^ a b c Hakim, Danny (2014-12-02), "Once Celebrated in Russia, the Programmer Pavel Durov Chooses Exile", The New York Times (amerikansk engelsk), ISSN 0362-4331, hentet 2018-03-17
- ^ a b Vkontakte Founder Pavel Durov Becomes Citizen of St. Kitts and Nevis (engelsk), hentet 2018-03-17
- ^ "ExoAtlet CEO Ekaterina Bereziy named Young Global Leader by World Economic Forum" Arkiveret 17. maj 2017 hos Wayback Machine, 16. mai 2017.
- ^ "Young Global Leaders class of 2017". Arkiveret fra originalen 29. juni 2017. Hentet 8. juni 2017.