Slotø
Slotø | |
---|---|
Geografi | |
Sted | Nakskov Fjord |
Koordinater | 54°50′25″N 11°3′30″Ø / 54.84028°N 11.05833°Ø |
Areal | 0,20 km² |
Højeste punkt | 1 |
Administration | |
Land | Danmark |
Kommune | Lolland Kommune |
Slotø er en lille ubeboet ø i Nakskov Fjord, der hører under Lolland Kommune.
På øens nordspids findes den fredede borgruin Engelsborg.
Den 3. maj 1945 under 2. verdenskrig blev tre oplagte danske skibe – ØK's M/S Java, M/S Falstria og M/S Jutlandia – beskudt ud for Slotø af engelske fly, da de havde antaget at de tre skibe var tyske. Java blev sænket, Falstria fik en oversvømmelse og kom i brand, Jutlandia slap med nogle kuglehuller og en mindre brand i et lastrum. Alle blev repareret.
Gården, der ligger sydøst for slotsruinen, blev også ramt og måtte evakueres da den brød i brand, og to drenge kom til skade.[1] Lolland-Falster Social Demokrat skrev bl.a.:
»Det vil erindres, at gårdens stuehus forrige tirsdag eftermiddag gik op i luer, efter at Henriksens lille søn, Tom, havde sat ild i en halmstak i gårdens have. Den gang lykkedes det at redde gårdens øvrige bygninger, men i aftes blev også disse, flammers bytte«.
Øen hørte indtil 2007 under Ravnsborg Kommune.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Slotø - Ø-liv". TV2 ØST. 2009.