Spring til indhold

Opioid-receptor

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Molekylemodel af kappa-opioid-receptoren som en dimer i cellemembranen. Båndstrukturen af de to monomere er regnbuefarvet, to ligander er bundet (kuglekalotmodellerne).
Molekylestrukturen af delta-opioid-receptoren (båndstrukturen) med liganden naltrindol (kuglekalotmodellen).

Opioid-receptorer er en gruppe G-protein-koblede receptorer med opioider som ligander. De endogene opioider er opioid-peptiderne: dynophiner, enkephaliner, endorphiner, endomorphiner og nociceptiner med flere. Blandt andre opioider er opiater som morphin, codein, oxycodon, hydrocodon og hydromorphon og syntetiske opiater som metadon og pethidin.

Opioid-receptorerene er ~40% identiske med somatostatinreceptorerne og findes både i centralnervesystemet, det perifere nervesystem og i mave-tarm-kanalen.

Opioid-receptorfamilien

[redigér | rediger kildetekst]

Opioid-receptorerne har overlappende specificitet og forskellig affinitet til ligander, agonister og antagonister.

  • Delta-opoid-receptor eller Δ-opioid receptor (alternative betegnelser er δ, DOR,OP1) - den primære ligand er enkephalinerne
  • Kappa-opioid-receptor (alternative betegnelser er κ, KOR, OP2) – den primære ligand er dynorphinerne
  • My-opioid-receptor (alternative betegnelser er μ, MOR, OP3) – flere undertyper med varierende affiniter
  • Nociceptin receptor (alternative betegnelser er NOP, OP4) - den primære ligand er nociceptinerne
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.