Infinit verbum
Et infinit verbum er et verbum, der ikke står som verballed i en sætning, og som i et bøjningssprog ikke har personbøjning eller er imperativ. En infinit verbalform kan altså ikke forekomme som hovedverbum i en sætning.
Det infinitte verbum er ofte enten substantivisk (infinitiv) eller adjektivisk (participium), hvormed der menes, at det i mange henseender opfører sig som enten et substantiv eller et adjektiv.
Former
[redigér | rediger kildetekst]De infinitte verbalformer er de former af udsagnsord, der ikke kan være udsagnsled, f.eks. de verbale tillægsmåder, navneform og bydeform.
Eksempler: Verbet kører findes i præsens participium (nutids tillægsmåde): kørende og perfectum participium (datids tillægsmåde): kørt, i navneform: køre
På dansk er der følgende infinitte verbalformer:
| Latinsk navn | Dansk navn | Eksempel |
|---|---|---|
| Infinitiv aktiv | Navnemåde aktiv | (at) dræbe |
| Infinitiv passiv | Navnemåde passiv | (at) dræbes, (at) blive dræbt |
| Præsens participium aktiv | Lang tillægsform | dræbende |
| Perfektum participium passiv | Kort tillægsform | dræbt |