Harpalyke (måne)
Harpalyke | |
---|---|
Opdaget | |
23. november 2000, af Scott S. Sheppard, David C. Jewitt, Yanga R. Fernández og Eugene A. Magnier | |
Kredsløb om Jupiter | |
Afstand til Jupiter (massecenter) |
|
Halve storakse | 20 858 000 km |
Halve lilleakse | 20 314 469 km |
Excentricitet | 0,2268 |
Siderisk omløbstid | 1a 258d 1t 0m 0,0s |
Synodisk periode | – |
Omløbshastighed |
|
Banehældning | 148,644° i fh. t. ekliptika 144° i fh. t. Jupiters ækv. |
Periapsisargument; ω | – ° |
Opstigende knudes længde; Ω | – ° |
Omgivelser | |
– | |
Fysiske egenskaber | |
Diameter | 4,4 km |
Fladtrykthed | – |
Overfladeareal | – km² |
Rumfang | – km³ |
Masse | 1,200·1014 kg |
Massefylde | 2600 kg/m³ |
Tyngdeacc. v. ovfl. | 0,001 6 m/s² |
Undvigelseshastighed v. ækv. | – km/t |
Rotationstid | – |
Aksehældning | ? |
Nordpolens rektascension | – |
Nordpolens deklination | – ° |
Magnetfelt | – |
Albedo | 4 % |
Temperatur v. ovfl. | Gnsn. – °C Min. – °C Maks. – °C |
Atmosfære | |
Atmosfæretryk | 0 hPa |
Atmosfærens sammensætning | – |
Harpalyke er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 23. november 2000 af Scott S. Sheppard, David C. Jewitt, Yanga R. Fernández og Eugene A. Magnier. Lige efter opdagelsen fik den den midlertidige betegnelse S/2001 J 5, og efter det nummereringssystem som blev indført med opdagelsen af de galileiske måner hedder den. Jupiter XXII. Sidenhen har den Internationale Astronomiske Union formelt opkaldt den efter Harpalyke, som i visse kilder til den græske mytologi var en af Zeus' elskerinder.
Harpalyke hører til Ananke-gruppen; en gruppe af i alt 16 Jupiter-måner med omtrent samme omløbsbane som Ananke. Harpalyke er ca. 4,4 kilometer i diameter, og ud fra skøn over dens masse anslås dens massefylde til ca. 2600 kilogram pr. kubikmeter: Det tyder på at den hovedsageligt består af klippemateriale, og i mindre omfang af is. Den har en mørk overflade med en albedo på blot 4%.