Spring til indhold

Harald Nielsen (sølvtegner)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Harald Nielsen
Personlig information
Født20. juli 1892 Rediger på Wikidata
Bårse, Danmark Rediger på Wikidata
Død22. december 1977 (85 år) Rediger på Wikidata
Hellerup, Danmark Rediger på Wikidata
GravstedGentofte Kirkegård Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseDesigner Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Harald Christian Nielsen (født 20. juli 1892 i Bårse, død 22. december 1977 i Hellerup) var en dansk sølvtegner.

Da hans far sognepræst Søren Nielsen (f. 1845) døde i 1893 så flyttede hans mor, Lydia Kold (1852-1945), familien til København. Harald ville være maler, men det var der ikke råd til. Hans ældste søster Johanne Nielsen blev gift med Georg Jensen i 1907. Det gav ham i 1907 mulighed for at komme i ciselørlære hos Georg Jensen Sølvsmedie.

Her gav de ham tegneundervisning hos Carl V. Meyer og hans tegninger kom med i et katalog over sølvsmediens produkter. Han blev efterhånden en god tegner, som kunne omsætte skitserne fra Georg Jensen og Johan Rohde til arbejdstegninger til brug for sølvsmedene.

Han fik K.A. Larssens legat 1921. Han tegnede selv mange korpusarbejder og han udviklede sin egen stil. Han tegnede nogle enkelte smykker og to bestik, pyramidemønster, 1927-29 og dobbeltriflet 1947.

I Kunstindustrimuseet og i flere udenlandske museer kan man se hans arbejder. Efter verdensudstillingen i Paris 1925 deltog han i alle Georg Jensens udstillinger. Hans 60-årsdag 1952 fejredes med en separatudstilling hos Georg Jensen & Wendel A/S, i Kbh.

Han blev underdirektør 1958, fratrådte 1962, men var indtil 1967 tilknyttet smedjen som kunstnerisk konsulent. 1954 blev han Ridder af Dannebrog.

Hans farfar var højskoleforstander og hans grandonkel Christen Kold. Hans farbrødre var digteren L.C. Nielsen og sceneinstruktør og teaterdirektør Johannes Nielsen. Hans søstre var sølvsmed Tabita Schwenn, Inger Albertus og Maria Møller.

Han er begravet på Gentofte Kirkegård.

  • Ebbe Nielsen: Nogle nye arbejder tegnet af Harald Nielsen, udgivet af Georg Jensen sølv, 1933.
  • Sig. Schultz i Samleren, 1938
  • Åke Stavenow og Chr. D. Reventlow: Harald Nielsen. Et tilbageblik på en kunstners arbejde, 1952.
  • Walter Schwartz: Georg Jensen – hans tid og slægt, 1958.
  • Mobilia, 1966, særnr. 131-32.
  • Henning Koppel i Politiken 28.12.1977.
  • Erik Lassen i Georg Jensen silversmithy. Udstillingskatatalog, Washington 1980.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]