Karasjok
Karasjok (nordsamisk: Kárášjohka; finsk: Kaarasjoki) er et norsk tettsted[1] (som stort set svarer til begrebet "byområde") og kommunesæde i Karasjok kommune.
Stedet har 1.825 indbyggere (pr. 2015).[1]
Lige nord for byområdet ligger en seismologisk station.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Under 2. verdenskrig blev der bygget en nazistisk koncentrationslejr i Karasjok: Lager IV Karasjok (tysk for "Karasjok lejr nummer 4", norsk: Karasjok fangeleir).[2][3] Lejren blev drevet af SS, og den var blandt[4] de første fire nazistiske koncentrationslejre i Nordnorge.
I juli 1943 blev 374 politiske fanger og krigsfanger (for det meste jugoslaviske) indsat i koncentrationslejren. De fik som opgave at udvide vejen til Karigasniemi, Finland.[5] Disse fanger byggede "blodveien" til Finland, hvorefter de blev henrettet. Efter fire eller fem måneder havde blot 111 af disse fanger overlevet.[5] Ved afslutningen af fangernes ophold i Karasjok, kort før transporten fra Karasjok, blev 45 fanger massakreret med skydevåben.[5]
Efter 2. verdenskrig
[redigér | rediger kildetekst]Sametinget blev åbnet af H. M. kong Olav V 9. oktober 1989.
Infrastruktur
[redigér | rediger kildetekst]Fra Karasjok går E6 nord over til Lakselv og øst over til rigsgrænsen til Finland. Fra Kautokeino i sydvest kommer riksvei 92 og går fra tingstedet (Karasjok tettsted) videre langs den sydlige bred af floden Kárášjohka.[6]
Produktion, kultur og religion
[redigér | rediger kildetekst]I Karasjok forefindes både jernvare- og trævareindustri. Tingstedet er hjemsted for en række centrale samiske institutioner, der i blandt Sametinget, NRK Sápmi, museet De Samiske Samlinger og Samisk spesialbibliotek. Karasjok har produktion af jernvarer og trævareindustri. Det er to kirker på tettstedet: Karasjok kirke og Karasjok gamle kirke, som er den ældste trækirke i Finnmark.
Den samisksprogede avis Ávvir kommer ud fem gange om ugen.
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b Statistisk sentralbyrå: Befolkning og areal i tettsteder, 1. januar 2014, hentet 23. januar 2018
- ^ Sigurd Bakke Styrvold, "Heil og Sæl. Jeg er utdannet morder!" - Den norske SS Vaktbataljon 1942 – 45" (PDF), MA in history - University of Oslo (norsk), s. 14
- ^ Timm C. Richter. Krieg und Verbrechen: Situation und Intention: Fallbeispiele. 2006. p. 114
- ^ Sigurd Bakke Styrvold, "Heil og Sæl. Jeg er utdannet morder!" - Den norske SS Vaktbataljon 1942 – 45" (PDF), MA in history - University of Oslo (norsk), s. 14,
Det fantes på forskjellige tidspunkter flere serberleire i Norge, men de norske vaktene gjorde bare tjeneste i de fire første; Lager I Beisfjord, Lager II Elsfjord, Lager III Rognan (også kjent som Botn) og Lager IV Karasjok
- ^ a b c nrk.no (8.november 2014): Disse fangene bygget «blodveien» – og så ble de henrettet, hentet 23. januar 2018
- ^ Store norske leksikon: Karasjok, hentet 23. januar 2018
 | Spire Denne artikel om Norges geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |