Spring til indhold

Gustav Pedersen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gustav Pedersen
Folketingets formand
Embedsperiode
23. februar 1950 – 22. september 1964
ForegåendeJulius Bomholt
Efterfulgt afJulius Bomholt
Medlem af Folketinget
Embedsperiode
11. april 1924 – 22. september 1964
Personlige detaljer
Født3. april 1893
Aarhus, Danmark
Død22. november 1975 (82 år)
København, Danmark
Politisk partiSocialdemokratiet
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Gustav Pedersen (3. april 1893 i Aarhus22. november 1975 i København[1]) var en dansk politiker for Socialdemokratiet.

Født i Aarhus, søn af maler Jens Jacob Pedersen og hustru Emilie Carlsson, født i Karlskrona, Sverige.

Uddannet bankmand. I 1918 formand for HK Aarhus, og sad 1921-23 i Aarhus Byråd. Havde efter 1923 succes som formand for HK København, og blev i 1938 landsformand.

Medlem af Folketinget fra 1924-64.

Under besættelsen forsøgte danske nazister at infiltrere HK, hvilket Pedersen fik afværget under udøvelse af politisk dygtighed.[kilde mangler] Han øvede væsentlig indflydelse på funktionærloven. Medlem af Forfatningskommissionen, der udarbejdede 1953-Grundloven, medlem af finansudvalget og statsrevisor 1949-64. Pedersen var Folketingets formand 1950-64 som den til da længst siddende.

Han skrev flere bøger og artikler om planøkonomi og folkestyret, lige som hans historiske interesse affødte Det tog fart i Firenze (1965) om renæssancen. Hans efterladte erindringer blev udgivet posthumt i 1979.

  • Erindringer og konklusioner fra et liv i politik / Gustav Pedersen (Forlaget Fremad, 1983) – ISBN 87-557-3727-7
  • Det tog fart i Firenze / Gustav Pedersen (Forlaget Fremad, 1965)
  • Folkestyret ved korsvejen / Gustav Pedersen (Forlaget I dag, 1962)
  • Bogen om handels- og kontormedhjælperne og deres organisation / Gustav Pedersen (Dansk Handels- og Kontormedhjælperforbund, 1950)
  • Pressen og Arbejdsløshedslovgivningen / Gustav Pedersen (Social-Demokraten, 1946)
  • Planøkonomi eller frie Kræfters Spil / Gustav Pedersen (Forlaget Fremad, 1945)

Ekstern reference

[redigér | rediger kildetekst]