Spring til indhold

Bruger:Allano/Sandkasse 2

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Druk Yul
Bhutans flag
Motto: Intet
Bhutans placering
HovedstadThimphu
27°28′N 89°40′Ø / 27.467°N 89.667°Ø / 27.467; 89.667
Største byThimphu (~50.000)
Officielle sprogDzongkha
RegeringsformMonarki
Uafhængighed
Areal
• Total
 47.000 km2  (nr. 129) 
• Vand (%)
Ubetydeligt
Befolkning
• Anslået 2005
2.232.291 (nr. 139)
• Folketælling 2002
2.094.175
• Tæthed
47,5/km2  (nr. 123)
ValutaNgultrum (BTN)
TidszoneUTC+6
UTC+6
Kendings-
bogstaver (bil)		BHT
Luftfartøjs-
registreringskode		A5
Internetdomæne.bt
Telefonkode+975

Kongedømmet Bhutan er et land i Himalaya, der er lukket inde mellem Indien og Kina. Landet er til en vis grad økonomisk og politisk afhængig af Indien. Indtil 1961 blev landet lukket for tilrejsende, og således kontrolleres turismen. Landet er det eneste, hvor mahayanabuddhisme er statsreligionen, og myndighederne lægger stor vægt på at stimulere traditioner så som brug af nationale klædedragter.

Det nationale navn Druk Yul betyder Tordendragens rige. Ledet Druk bruges i mange sammensætninger: kongens "titel" Druk Gyalpo, flyselskabet Druk Air og internetselskabet DrukNet.

Geografi

[redigér | rediger kildetekst]

Bhutan er et bjergrigt land i sydskråningen af Himalaya. Den overvejende del af landet er et bjr plateau, som går fra ca 4 000 moh og højere. Landets højeste bjerg er Kula Kangri (7 554 moh) og Gangker Punsum (7 570 moh).

Klima

[redigér | rediger kildetekst]

Nordøstlige vinde op til kuling styrke, som løber ned gennem bjergpassene skal være ophav til navnet Druk Yul, Tordendragens rige.

Landet har tre distinkte klimazoner:

  • De høje Himalaya-nære nordlige (særligt nordvestlige) dele af landet har et arktisk klima, med julitemperatur op til 5° C, og lille nedbør.
  • En tempereret zone, hvor blandt andet hovedstaden Thimphu ligger, med højder mellem 2 000 og 4 000 moh. Varm sommer, nattefrost om vinteren. Monsunregn, 600-1400 mm nedbør årlig. Temperaturer mellem 15° C og 26° C i juni-september; fra -4° C opp til 16° C i januar.
  • En tropisk zone i lavland og skråninger op til 2 000 moh længst mod syd i landet, ca. 50 km bred. Lang, varm og våd sommer, kort og tør vinter. Sommermonsun og op til 2 500 mm nedbør årlig. Angivelig nedbørsrekord ca 7 800 mm. Temperaturer mellem 15° C og 30° C året rundt, nogle gange op mod 40° C om sommeren.

Vand

[redigér | rediger kildetekst]

I dalene, som går fra nord til syd i landet, render flere floder, som har udløb i Brahmaputra i Indien, den mægtige flod, som til sidst munder ud i Bengal-bugten. Vandkraft regnes for at være Bhutans største naturressource´,[1] og man regner med, at krafteksport efterhvert vil give landet et overskud i udenrigshandlen.

Bjerge[2] i de alpine nordområder er en vigtig kilde for vandforsyningen i Bhutan og er årsag til sæsonvariationen i vandføring og vandkraftproduktionen. Bjergene er også en potentiel miljøkatastrofe, idet global opvarmning - kombineret med monsunregnen - kan føre til enorme vandmængder, oversvømmelser, store ødelæggelser og tab af menneskeliv langs Bramaputras folkerige flodsletter.

Gangkhar Puensum

Flora og fauna

[redigér | rediger kildetekst]

Bhutan har en stor artsrigdom, og mange arter, som er specielt egnede for landet. I alt er 5 000 forskellige plantearter registreret. Det er et mål for myndighederne at bevare 60 % af landet skovdækket. En skovkortslægning i 2005 dokumenterede, at skovdækningen i dag er 64 %. 26 % af landet er værnet som nationalparker og andre værnekategorier [3].

300 forskellige medicinplanter er kendte, og tibetanerne kalder landet Lho Jong Men Jong, "det sydlige land med lægeurter". Bhutan har et unikt genetisk materiale for den, som arbejder med plantekultur. Derimod 170 plantearter er indført til Europa, blandt andet ville slægtninge fra kulturplanter som jordbær, kirsebær og æbler. Bhutan har 50 arter af rododendron, flere end noget andet land, og ca. 600 forskellige orkidearter.

  • Det tropiske lavland har fugtig monsunskov med hamp, skruepalmer, kæmpebambus og banantræer. Hamp bruges traditionelt som grisefoder, i tillæg til som tov og i tekstiler.
  • I den tempererede zone vokser blandt andet gran, skarntyde, cypresser, furu og enebær.
  • I den alpine zone vokser rododendron, græs og urter.

Stor valmuesøster (Meconopsis grandis) [4] er Bhutans nationalblomst. Bhutans nationaltræ er cupressus funebris (kinesisk cedertræ), som udnyttes både til tømmer og til røgelse og massageolie.

Rød panda

I Bhutan er der registreret 165 pattedyrsarter. Nogle af arterne er specielt egnede til landet og regionen, så som "nationaldyret" takin. Takin ligner en krydsning mellem en gnu og en moskushjort. Takin lever i de alpine områder nordvest og nordøst i landet. Kravebjørn og rød panda er karakterarter, sammen med sambar, landets største hjortedyr og muntjak, kendt som "den bjæffende hjort". Andre karakteristiske dyrearter er rhesusaber, langurer, specielt Golden Langur (Trachypithecus geei), som kun lever i Bhutan og i tilsvarende biotoper syd for den indiske grænse. Den gyldne langur særpræges – ikke uventet – af dens gyldne pels, og den lever i skovområderne i det sydlig-centrale Bhutan, mellem floderne Puna Tsang Chhu og Manas.

Elefanter, og tigre findes flere steder, men særligt i Royal Manas National Park. Sneleoparden lever i højtliggende områder, men følger efter sit favoritbyttedyr, bharal til lavereliggende områder om vinteren. Indtil nu er 675 fuglearter registreret i Bhutan. Blandt de mest kendte er sorthalstrane (Grus nigricollis), en trækfugl, som spiller en betydelig rolle i bhutansk folkeskik; Ardea imperialis / Ardea insignis, som omtales som en af verdens 50 mest sjældne fugle; og Haliaeetus leucoryphus.

Samfund

[redigér | rediger kildetekst]
Hovedstaden Thimpu i baggrunden
Foto: Steve Evans
En thanka fra 1800'erne, som viser et billede af Meru i buddhistisk mytologi. Fra Trongsa dzong
Bhutan har 20 adminstrative enheder på distriktsniveau, kaldt dzongkhag. Hvert distrikt administreres af en dzongda. Hvert distrikt er videreinddelt i gewog; der er i alt 201 gewog i landet.
  1. Bumthang
  2. Chukha (tidligere Chhukha)
  3. Dagana
  4. Gasa
  5. Haa
  6. Lhuntse (tidligere Lhuntshi)
  7. Mongar
  8. Paro
  9. Pemagatshel (tidligere Pemagatsel)
  10. Punakha
  11. Samdrup Jongkhar
  12. Samtse (tidligere Samchi)
  13. Sarpang
  14. Thimphu
  15. Trashigang (tidligere Tashigang)
  16. Trashiyangste
  17. Trongsa (tidligere Tongsa)
  18. Tsirang (tidligere Chirang)
  19. Wangdue Phodrang (tidligere Wangdi Phodrang)
  20. Zhemgang (tidligere Shemgang)

Sprog

[redigér | rediger kildetekst]

Dzongkha er et officielt sprog i Bhutan. Det tales af folkegruppen Ngalop, som udgør omkring 50 % af landets befolkning og hører til i Vest- og Centralbhutan. Dzongkha skal bruges i alle offentlige embedsudøvelser, men i mange sammenhænge har engelsk taget over. Shapchopka tales af omkring 15 %, særligt i Østbhutan. Sproget er forståelig vis-a-vis Dzongkha.

Nepalsk tales af en stor minoritet på 35-40 % i det sydlige Bhutan.

Religion

[redigér | rediger kildetekst]

Tibetansk buddhisme er hovedreligionen i Bhutan. Der findes to buddhistiske skoler, som historisk er stærkt knyttet til Bhutan. Nyingma-traditionen, som blev grundlagt af Pema Lingpa i det 15. århundrede og Drukpa-Kagyu-traditionen. Der findes også nogle tilhængere af Gelug- og Karma-Kagyu-traditionen i Bhutan.

Sundhed

[redigér | rediger kildetekst]

Den forventede levealder ved fødsel var i 2008 66 år[5]. Spædbarnsdødeligheden er i de seneste ti år reduceret fra 10,32 % til 6,05 % [6] af levendefødte. Bhutan nåede allerede i 1990 UNICEF's mål om Vaccination for alle børn (Universal Child Immunization).

Transport

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikel: Transport i Bhutan

Transportmulighederne er påvirket af landets høje og stejle dalføre. Mange bygder har lille eller ingen vejforbindelse, og halvdelen af indbyggerne har en halv dags gange til bilvej. Den første vej i Bhutan blev bygget i 1962, med indisk bistand. Den går fra Phuentsholing ved den indiske grænse, til Paro og Thimpu og derfra østover i landet.

Landets eneste internationale lufthavn, Paro Airport, ligger ved byen Paro og betjenes kun af det nationale flyselskab Druk Air.

Politik

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikel: Bhutans politik

Bhutans politiske system har de seneste 40 år været i langsom udvikling, og forslaget til landets første grundlov, som blev lagt frem i marts 2005 var en væsentlig stigning i retning af et konstitutionelt monarki efter vestlig model. Landets første frie valg mellem politiske partier blev gennemført 24. marts 2008. Den nykonstituerede nationalforsamling vil fra 2008 bestå af 25 medlemmer i "overhuset" og 47 medlemmer i "underhuset". Partirepræsentanterne vil sidde i underhuset.

Landets udenrigspolitik er hovedsagelig baseret på en bilateral aftale med Indien. I den oprindelige aftale fra 1949[7] hed det i §2, at

The Government of India undertakes to exercise no interference in the internal administration of Bhutan. On its part the Government of Bhutan agrees to be guided by the advice of the Government of India in regard to its external relations.

Aftalen gennemgik i 2006-07 en væsentlig revision, som forstærkede og understrækede Bhutans status som uafhængig, gennem de nye formuleringer "Reaffirming their respect for each other's independence, sovereignty and territorial integrity". . Den nye aftale blev underskrevet 8. februar 2007 [8] og siger, at

In keeping with the abiding ties of close friendship and cooperation between Bhutan and India, the Government of the Kingdom of Bhutan and the Government of the Republic of India shall cooperate closely with each other on issues relating to their national interests. Neither government shall allow the use of its territory for activities harmful to the national security and interest of the other.

Bhutan har ingen formelle relationer til nabolandet mod nord, Folkerepublikken Kina. Grænsekrænkelser fra kinesisk side har ført til et anstrengt klima mellem de to lande.

Bhutan har været medlem af FN siden 1971, og deltager nu i 150 internationale organisationer. [9] Landet har diplomatiske forbindelser med 23 lande, inklusive Norge, Sverige, Danmark og Finland. Landet har mange få ambassader i udlandet:[10] i Kuwait, Dhaka, New Delhi, og Bangkok; i tillæg til delegationer ved FN-kontorerne i New York og Geneve og 17 konsulater. Ambassaden i New York er også landets repræsentation over for USA. Bangladesh og Indien har ambassader i Bhutans hovedstad Thimbu,[11] mens FN og 7 andre lande har konsulater/repræsentationskontorer. Danmark er blandt de største bidragsydere af udviklingshjælp til Bhutan.

Massemedier

[redigér | rediger kildetekst]
Wangdue Phodrang dzong

Bhutan[12] har én statslig ejet ugeavis, Kuensel, etableret i 1986. Kuensel udkommer ukendt på de tre sprog dzongkha, engelsk og nepalsk. I april 2006 blev der etableret to private ugeaviser: Bhutan Observer og Bhutan Times.

Bhutan har en statslig ejet radiokanal, Bhutan Broadcasting Service, som blev oprettet i 1973, og reorganiseret i 1986. BBS sender på FM-båndet i hovedstaden Thimpu, og på kortbølge i resten af landet. Programmer sendes på sprogene dzongkha, sharchopkha, nepalsk og engelsk. Landet tillod satellitfjernsyn [13] og internetopkobling i 1999 i forbindelse med kongens 25-årsjubilæum som statsoverhoved. Man havde tidligere, i 1989, forbudt indbyggerne at se udenlandsk fjernsyn. BBS' første fjernsynsudsendelse var fra kongens jubilæum, og man sender nu 4 timer dagligt, hovedsageligt på dzongkha. Internetselskabet Druknet tilbyder internetadgang til landets voksende middelklasse, som i henhold til tal fra 2003 ejer 5 pc'er pr. 1000 indbyggere.

I den årlige rangering af pressefrihed fra organisationen Journalister uden Grænser, offentliggjort i oktober 2006[14], var Bhutan rykket væsentlig op, fra plads nr. 146 til plads 98 af 168 lande, hovedsageligt fordi landet nu har fået privatejede aviser. Ved tidligere rangeringer lagde Journalister uden Grænser i negativ retning vægt på, at staten udøver et aktivt ejerskab i Kuensel, og på at myndighederne ikke tillod journalister adgang til kampområder, hvor indiske og bhutanske styrker bekæmpede separatister. Dette har ikke ændret sig påtageligt, men en privatejet avis er altså noget nyt i landet. Det kan også nævnes, at netversionen af Kuensel [15] tilsyneladende går langt i at tillade "frimodige ytringer" i sit debattforum.

Militær

[redigér | rediger kildetekst]

Landets militære styrker består af hæren, den kongelige livgarde og politiet. Hæren blev etableret i 1950 og omfatter en stående styrke på ca. 6.000 soldater, for det meste let infanteri. Hæren udfører grænsekontroller, sikkerhedskontroller ved Paro Airport og enkelte støtteopdrag for politiet. Styrkerne får deres militære uddannelse af instruktører fra den indiske hær, på IMTRAT-basen. Officererne er normalt uddannet i Indien. Hæren er en af få karriereveje i Bhutan, som giver ret til pension. Pensionerne kommer fra indtægtene af destillerier og bryggerier, der drives af hæren. Livgarden er en elitestyrke på ca. 1.000 mand, direkte underlagt kongen.

Retsvæsen

[redigér | rediger kildetekst]

Bhutan har aldrig været en koloni, og retsvæsenet har derfor aldrig været påtvunget nogen europæisk retstradition. Lovgivningen afspejler derfor i større grad landets egne traditioner. Bhutans lovgivning og retsvæsen bygger på gamle buddhistiske traditioner, i blandt nogle aspekter af moderne/vestlig retsskik.

Landet har ikke uddannede jurister i vestlig forstand, men den som er anklaget kan udpege en talsmand, en jabmi, som kender lovene. Ved en reform i 1996 blev der gennemført en obligatorisk skolering af alle jabmi for at sikre en kvalificeret og ensartet retsbehandling. Landets højesteret blev etableret i 1968, og består af ni dommere. Dommerne udpeges af kongen. Kongen er også den endelige appeldomstol og har den lovgivende myndighed.

Dødsstraf blev ophævet ved et kongeligt dekret 20. marts 2004.[16]. Sidste dødsdom faldt i 1974, men den blev omgjort af kongen. Seneste eksekverede dødsdom var i 1964.

Bhutan lever kun delvis op til anerkendte menneskerettigheder. For eksempel forekommer fængsling uden dom. Både Amnesty og Røde Kors konstaterede ved besøg i 1990'erne, at udviklingen i fængselsvæsenet gik i rigtig retning, men at der fortsat genstod forbedringer.

Amnesty International har fremdeles alvorlige indvendinger[17] mod Bhutans praksis over for den nepalesiske minoritet i Sydbhutan.

Økonomi

[redigér | rediger kildetekst]
Terassedyrking i Punakhadalen
Fra Haadalen, september 2006
Økonomiske nøgletal Verdi % av BNP År, kilde
BNP 0,9 mia. US$ 2006, Verdensbanken
BNP (vækst) (Verdensbanken) 8,5 % 2006, UN Statistics (unstats.un.org)
Industriproduktion 5,0 % 2006, UN Statistics (unstats.un.org)
Forbrugspriser 7,5 % 2006, UN Statistics (unstats.un.org)
Renter 3 md.
Arbejdsløshed
Handelsbalance -0,24 mia. US$ 2006, UN Statistics (unstats.un.org)
Betalingsbalance n.a. 2006, WTO Trade Profiles
Udviklingshjælp
BNP pr. indb[18] 424 US$ 2005, UNDP Database

Ngultrum er Bhutans valuta. Den er bundet til indisk rupee, og rupeen er også gyldig som betalingsmiddel i Bhutan.

Selv om Bhutans økonomi er lille i verdensmålestok, har den haft betydelig vækst, med ca. 8% i 2005 og 14% i 2006. Størstedelem af denne vækst skyldes åbningen af de gigantiske Tala-vandkraftværker.[19]. Økonomien bygger på landbrug, skovbrug, turisme og salg af vandkraft til Indien. Landbruget udgør hovedsysselsætningen for mere end 80% af befolkningen. Landbruget omfatter landbrug til eget forbrug, og husdyrhold. Landbrugsprodukter er ris, chili, mælk (både fra yak og køer), boghvede, byg, rodfrugter, æbler, citrusfrugter, og (i lavlandet) majs. Håndværk, specielt vævning og produktion af religiøse kunstgenstande, udgør en betydelig hjemmeindustri.

Bhutan er delvis vejløst, og mange af de veje, som findes er nyligt anlagt. På grund af dette, og på grund af, at landet ikke har tilgang til søen, har landet i meget lille grad tradition for eksportproduktion. Landet har ingen jernbane, men ifølge en aftale fra 2005 planlægger indiske myndigheder at knytte de sydlige dele af Bhutans til Indiens jernbanenet.[20]. Landet har en lille industri, men myndighederne er positive for industriinitiativ, og der findes nogle fabrikker inden for cement, stål, trælast, jern, frugtforædling, alkoholproduktion og kaliumcarbid. Mange udviklingsprojekter, så som vejbygning, baserer sig på indiske arbejdere.

Indtægter over 100 000 ngultrum bliver beskattet, men der er få, som tjener så meget. Inflationen var ca 3% i 2003. Statsindtægterne udgør 122 millioner €, mens udgifterne udgør 127 millioner €. 60 %[21] af udgiftssiden er imidlertid dækket af Indiens udenrigsministerium[22]. Landets eksport omfatter vandkraft, kardemomme, gips, trælast, husflid, cement, frugt og krydderier. Eksporten udgør 128 millioner € (2000). Importen udgør imidlertid 164 millioner €, noget, som fører til underskud i handelsbalancen. Hovedimportvarer er drivstof, korn, maskiner, ris og køretøjer. Indien modtager 87,9% af Bhutans eksport. Bangladesh modtager 4,6% og Filippinerne modtager 2%. Bhutan importerer 71,3% fra Indien, 7,8% fra Japan og 3% fra Australien. Eftersom Tibets grænse er lukket, er (den officielle) handel med Kina næsten ikke-eksisterende.

Historie

[redigér | rediger kildetekst]
Trongsa dzong bygget i 1655
Foto: William L. Devanney
fra indersiden af Trongsa dzong
Uddybende Uddybende artikel: Bhutans historie

Bhutan blev etableret som statsdannelse i den første halvdel af 1600-tallet, af den tibetanske lama og prins shabdrung Ngawang Namgyal (død 1651). Med ham blev der også etableret en teokratisk tradition, hvor tibetansk buddhisme havde afgørende indflydelse på statsskikken. Fra 1705 til 1907 blev landet styret af to sideordnede parter; ærkebiskopen Je Khenpo og statsholderen Druk Desi.

I perioden 1772-1865 var der flere træfninger mellem Bhutan og britiske kolonistyrker fra Indien. Ved en fredsafslutning i 1865 måtte Bhutan give landområder til Indien, men fik til gengæld en årlig erstatning. I årtierne som fulgte var der stadig borgerkrigstilstande i Bhutan, mellem den pro-britiske penlop i Trongsa, Ugyen Wangchuck og hans rival, den pro-tibetanske penlop af Paro. Ugyen fik kontrol over landet og hjalp siden, i 1904, de britiske kolonimagter til at indgå en aftale med myndighederne i Tibet. Ugyen blev adlet for dette, og lykkedes i 1907 i at blive indsat som Bhutans første konge.

Gennem 1900-tallet har der været flere greb i retning af en "normalisering" af Bhutans statsskik og samfundsliv. Ved Indiens uafhængighed i 1949 begyndte Bhutans proces med at etablere normale udenrigspolitiske relationer til omverdenen, en proces, som kulminerede med at landet blev medlem af FN i 1971. I perioden 2003-2006 pågår en proces, som skal give Bhutan en egen grundlov, og gøre landet mere som et demokratisk, konstitutionelt monarki.

Kultur

[redigér | rediger kildetekst]
Bueskyting på Changlimithang stadion i Thimpu

Bhutans kultur er præget af buddhismen, og af landets isolerede tilstand. Myndighederne er i stigende grad optaget af at bevare og beskytte landets uberørte natur og unikke kulturarv, som udgør et potentiale for turisme. Bhutan er ofte blevet beskrevet som det sidste Shangri-la. Bhutan har ingen formelle begrænsninger på turismen, men høje afgifter og obligatorisk deltagelse i pakketure gør, at landet er et eksklusivt rejsemål.

Gho er den traditionelle mandedragt i Bhutan. Til festbrug bruges dragten med skjerfet Kabney. Dragten har ophav i folkegrupperne Ngalop og Sharchopka. Drakten blev aktivt fremmet i offentlig politik i 1980-tallet, gennem initiativet Driglam namzha (nationale skikke). Gho er en knælang frakke, som knyttes i livet. Kvinder bruger en ankellang kjole, kendt som kira. Kira bæres over en skulder og knyttes på hoften. Kira bæres sammen med en langærmet bluse kaldt toego..

Ris, boghvede og i stigende grad majs er basisvarer i kostholdet. Kød fra svin, kvæg, yak og høns er normale. Supper og gryderedder med kød og tørrede grøntsager serveres, ofte med chili og ost. Retten ema datshi, som serveres stærkt krydret med ost og chili, kan opfattes som en nationalret, både fordi den spises af alle overalt, og på grund af de positive følelser bhutanerne har for den. Mælkeprodukter som ost og smør fra både yak og kvæg er udbredt, faktisk bliver næsten all mælk forædlet til ost eller smør. Populære drikkevarer er te, smør-te, risvin og øl. Bhutan er det eneste land i verden, som har totalforbud mod salg af tobak. Bhutans nationalsport er bueskydning, og det spilles regelmæssigt i de fleste landsbyer. Bueskydning er både idræt og en social begivenhed, og konkurrencer arrangeres mellem byer i form af større begivenheder med servering, bevertning og opvisninger i sang og dans. En variant af dart, kaldet khuru, er også en populær sport. En anden populær sport er digor, som bedst kan beskrives som en blanding af kuglestød og hesteskoskastning. Efter at indisk tv blev normalt i Bhutan, er cricket blevet en populær sport, og Bhutans cricketlandshold gør det godt i regionen. Fodbold bliver stadig mere populært - jf. Khyentse Norbus film Fodboldmunken - men landsholdet er et af verdens dårligste. I 2002 spillede Bhutan landskamp mod Montserrat i VM-finalen.

Inden for musikken er Rigsar en nyudviklet genre, som forener populærmusik inspireret af indiske Bollywood-film med traditionelle musikgenre og instrumenter. En dzong er et særegent bygværk, som er en kombination af befæstning, administrationsbygning, kloster, tempel og festivalsted i regionale centre. Bygningstypen er typisk for Bhutan, men findes også i andre lande i regionen.

Bhutan har flere offentlige højtidsdage, både religiøse og anden. Nogle af dem er vintersolhverv - dongzhi fejres ca. ved nytår, der fejres i januar/februar, kongens fødselsdag, kroningsdagen, starten på monsunsæson (22. september) og flere buddhistiske og hinduistiske festdage.

Maskerede dansere, og dansegrupper, som fremfører drama er normale indslag under højtider, normalt til folkemusik. Danserne med masker forestiller helte, dæmoner, dyr, guder og karikaturer af almindelige folk. Danserne nyder godt af den kongelige beskyttelse og ivaretager gamle kulturelle og religiøse traditioner, både inden for dansen og maskekunsten.

Arveret følger i Bhutan normalt den kvindelige linje. Døtre arver forældrernes hus. Arrangerede ægteskaber er fremdeles normale i landsbyer, og både polygami og polyandri accepteres, ofte som led i en løsning for at bevare arv udelt, eller for at skaffe nok arbejdskraft til familien.

Litteratur

[redigér | rediger kildetekst]
  • Ellen Buch-Hansen. Bhutan - en politisk og økonomisk oversigt. København, Danida, 1996
  • Fredrik Barth. Vi mennesker, fra en antropologs reiser. Gyldendal, 2005. s 155-195 om bl.a. ægteskabsskikke i Bhutan

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Kort over vandkraftanlæg fra hydrosphere.com
  2. ^ Kort over bjerge og bjergsøer fra RAO Online
  3. ^ kort over værneområder
  4. ^ http://www.windhorsetours.com/bhutan/national_symbols.php
  5. ^ CIA World Factbook https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/bt.html#People
  6. ^ Spædbarnsdødelighed: ref UNICEF. World Factbook opgiver 10,4 %)
  7. ^ http://mea.gov.in/treatiesagreement/1949/chap26.htm Treaty of 1949
  8. ^ Indo-Bhutan Friendship TreatyPDF (30.6 KiB)
  9. ^ http://2008.bhutan-360.com/2007/11/28/foreign-relation-of-bhutan/
  10. ^ http://www.bhutan.gov.bt/government/azIndexGov.php?azid=11
  11. ^ http://www.embassypages.com/bhutan.php
  12. ^ Se også korrespondentbrev i The Economist 2000 om massemedier i Bhutan
  13. ^ korrespondentbrev i Guardian 2003 om tv's effekt på bhutansk dagligliv og kriminalitet
  14. ^ Pressefrihed: http://www.rsf.org/rubrique.php3?id_rubrique=639
  15. ^ http://www.kuenselonline.com/modules.php?name=Forums
  16. ^ Dødsstraf, ref http://web.amnesty.org/library/Index/ENGACT500012005?open&of=ENG-BTN
  17. ^ Amnesty om Bhutan
  18. ^ Det er usikkerhed knyttet til alle tal pr. indbygger for Bhutan, eftersom indbyggerestimaterne varierer fra 700 000 til 2,1 mio.
  19. ^ http://bhutannewsonline.com/tala_hydroproject.html
  20. ^ The Tribune
  21. ^ Kilde: CIA The World Factbook
  22. ^ India's Ministry of External Affairs provides financial aid to neighbouring countries under "technical and economic cooperation with other countries and advances to foreign governments." The Tribune, Chandigarh

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]


Bhutan
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Bruger:Allano/Sandkasse_2&oldid=5621613"