Spring til indhold

Clips

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Clips

Clips er en betegnelse for et stykke metaltråd, der er bukket så den kan holde flere papirark sammen. Ifølge The Oxford English Dictionary kommer clip af oldengelsk clyppan, der kan betyde både "omklamre" og "svag".

Der er ofte sproglig forveksling mellem en papirclips og en hæfteklamme; sidstnævnte betegnes ofte fejlagtigt clips/klips, ligesom processen ved isætning af hæfteklammer ofte kaldes at klipse (med en klipsemaskine).

Hvor mange clips der omsættes om året, vides ikke. Men det østrigske firma SAX-Werk har oplyst, at de omsætter clips for hen ved 120 millioner schilling (ca. 66 mio. kroner) om året og eksporterer til 100 lande. The American Clip Company ASSO siges at tjene 70 millioner dollars (ca. 560 mio. kroner) om året på sagen.

Vaalers «papirklemme», patenteret i 1899 og 1901.

Clipsen blev i henhold til en populær myte opfundet i 1899 af den 33-årige norske matematiker og selvlærte elektrotekniker Johan Vaaler (1866-1910) fra Akershus i Norge. Han fik tysk patent på den i 1899 og amerikansk i 1901. I hans papirklemme gør metaltråden ikke de fulde to runder som kendetegner den moderne clips, og den ville således være langt mindre anvendelig. Johan Vaaler døde i Kristiania i 1910 som en skuffet opfinder uden kommerciel succes. Hans opfindelse blev aldrig sat i produktion, fordi en mere avanceret clips allerede flere år tidligere var kommet i handelen i England.

The Gem Manufacturing Company havde måske allerede før 1890 udviklet det produkt vi fremdeles genkender som en moderne clips. Deres gem blev aldrig patenteret, men amerikaneren William Middlebrook fik i 1899 patent på en maskine til at fremstille clips af typen gem. Nogle år senere fik en anden amerikaner, Cornelius Brosnan, US-patent på en tilsvarende clips, under navnet Konaclips. Varianter af gem-typen er siden blevet patenteret i forskellige versioner. "Ett gem" er stadigvæk på svensk betegnelsen for en clips.

Andre anvendelser

[redigér | rediger kildetekst]

Clipsen har flere anvendelser end blot at holde papirark sammen:

  • Et fra computerverdenen kendt stykke værktøj, et handy-dandy-tool, konstrueres ved at rette den yderste bøjning af clipsen ud, så man får en tynd spids med et 'håndtag'. Den er bl.a. uundværlig ved åbning af CD-drevet på en slukket pc, samt visse reset-funktioner.
  • Ved arbejde på båndløbet af båndoptagere og videomaskiner samt andre steder, hvor selv svagt magnetisk værktøj vil gøre skade, kan man afprøve f.eks. en skruetrækker ved at se, om enden af en papirclips 'klæber' til spidsen. Der forekommer af og til en svag, utilsigtet magnetisme i genstande af jern, men da enden af en papirclips ikke er enden af jerntråden, vil den kun vanskeligt kunne blive magnetisk (medmindre clipsen opbevares på en magnetholder). Følger clipsen ikke med skruetrækkerspidsen, er denne ikke magnetisk.
  • Under 2. verdenskrig brugte nordmændene et emblem med den norske konges initialer som symbol på solidaritet og modstand mod besættelsen. Da det blev forbudt af bære emblemet, bar de i stedet en clips i reversen som symbol på sammenhold og for at vise foragt for besættelsesmagten. Det blev også forbudt og medførte arrestation, hvis de blev pågrebet.
  • En norsk student Marte Heggelund har lavet nogle statistiske beregninger på, hvad clips bliver brugt til. Hun kom frem til, at af 100.000 clips bliver 19.143 brugt som pokerindsats, 15.556 mistes, 14.163 bliver ødelagt under telefonsamtaler, 8.504 bruges til at rense negle og piber og 5.434 clips bliver brugt som tandstikker.
  • Forsikringsselskabet Lloyd’s of London har udtalt, at kun hver 10. clips kommer i berøring med papir.

Clipsen er lavet efter det videnskabelige princip i Hookes lov. Den engelske naturforsker Robert Hooke (1635-1703) påpegede den lovmæssighed, at forlængelsen pr. længdeenhed af et elastisk legeme eller en elastisk tråd er proportional med legemets eller trådens tværsnitsareal.

Omtale og hæderbevisninger

[redigér | rediger kildetekst]

Leksikale værker

[redigér | rediger kildetekst]

Trods clipsens verdensomspændende udbredelse gennem hundrede år står der ikke meget om den i de store leksika.

I Den Store Danske Encyklopædi omtales clipsen slet ikke. Selv Ordbog over det danske sprog fik først clipsen med i supplementet fra 1994, mens Ludv. Meyers Fremmedordbog allerede i 1924 skrev, at en "Clips er en Brevklemme, et Redskab til at holde Breve og Papirer sammen".

Kun i clipsens formodede fædreland, Norge levner Aschehougs Store Norske Leksikon fra 1986 lidt mere information om den lille multifunktionelle konstruktion. Heri står fejlagtigt:

Binders (eg. plur. av eng. ‘binder’, som betyr noe som binder) klype [klamme] av metall eller plast til å feste dokumenter o.l. sammen med, oppfunnet av nordmannen Johan Vaaler 1899

Disse få ord var længe de eneste som clipsens mytologiske opfinder Johan Vaaler har kunnet opnå. Men i de sidste decennier er han blevet verdensberømt i Norge, og i den seneste udgave af Norsk biografisk leksikon omtales han over nær en hel side som opfinder af ‘binders’, til trods for at nyere clipsforskning er kommet til andre resultater.

Helt glemt er clipsens oprindelse dog ikke.

Det norske postvæsen er så stolte over opfindelsen, at de den 2. januar 1999 udgav en frimærke med en ‘binders’ med et par ord om, at Johan Vaaler var opfinderen. Men han opfandt altså ikke den clips, der blev afbildet på frimærket!

Samme år udgav de i øvrigt også et frimærke med en ostehøvl – den blev i modsætning til clipsen faktisk opfundet af en nordmand, møbelsnedkeren Thor Bjørklund fra Lillehammer. Det var i 1925.


Lundskovs netsted (Webside ikke længere tilgængelig)

Wikimedia Commons har medier relateret til: