Bender

For alternative betydninger, se Bender (efternavn).

Bender

Benders beliggenhed i Moldova

Bender^[1] (russisk:Бендеры) også kendt som Bendery og Tighina (rumænsk:tiˈgina), er en by i den autonome republik Transnistrien (del af Moldova), med et indbyggertal (pr. 2004) på ca. 97.000. Byen ligger på den højre (vestlige) bred af floden Dnestr i den historiske region Bessarabien og har et administrativt areal på = 97 km².

Etymologi

Byen nævnes første gang i 1408 som Тягянякяча (Tjagjanjakjacha) i et dokument i Old slaviske (udtrykket er af Cum ^[2] oprindelse), blev byen kendt i middelalderen som Tighina i moldaviske kilder og senere som Bender i osmanniske kilder. Fæstningen og byen blev kaldt Bender i det meste af den tid, de var en rayah af osmannerne (1538-1812), under og det meste af den tid, de tilhørte den Russiske Kejserrige (1828 til 1917). De blev kendt som Tighina (Тигина) i Fyrstendømmet Moldavien, i den tidlige del af det russiske emperium periode (1812-1828), og i den tid byen tilhørte Rumænien (1918 -1940; 1941-1944).

Fæstningen af Bender på et moldovisk frimærke

Byen er en del af den historiske region Bessarabien. I perioden under Sovjetunionen blev byen i moldavisk SSR kendt som Бендер (Bender). Navnet blev på det moldoviske sprog (rumænsk) skrevet med det kyrilliske alfabet, mens det blev skrevet Бендéры (Bendery) på russisk. I Moldova er det officielle navn Bender, men ellers anvendes begge navne Bender og Tighina.^[3]

Historie

Resterne af fæstningsmure med Dnestrfloden i baggrunden

Byen blev først nævnt som et vigtigt toldsted i en handelstilladelse udstedt af Moldaviens voivod Alexander I af Moldavien til de handlende i Lvov den 8. oktober 1408. Navnet "Tighina" findes i dokumenter fra anden halvdel af det 15. århundrede. Byen var den vigtigste toldsted på handelsvejen til tatarerne på Krim.^[4] Mens Stephen III regerede i Moldavien byggede han et lille træfort i byen som forsvar mod tatarangreb.^[5]

Den historiske militære kirkegård i byen

I 1538 erobrede den osmanniske sultan Süleyman 1. byen fra Moldavien, og omdøbte den til Bender. Dens befæstning blev ombygget til en fuld fæstning under samme navn under tilsyn af den tyrkiske arkitekt Koji Mimar Sinan. Osmannerne brugte fortet til at sikre deres herredømme i Moldavien. I slutningen af det 16. århundrede var der flere forgæves forsøg på at generobre fæstningen. I sommeren 1574 anførte prins John III den frygtelige en belejring af fæstningen. I 1595 og 1600 forsøgte Michael den Tapre sig og omtrent samtidig blev fæstningen angrebet af Zaporozje-kosakker.

I det 18. århundrede blev fortets område udvidet og moderniseret af prinsen af Moldova Antioh Cantemir, udbygningen skete under osmannisk kontrol.

I 1713, fæstningen, byen og den nærliggende landsby Varniţa var kampplads i slaget ved Bender (kalabalik) mellem Karl 12. af Sverige, der havde søgt tilflugt i byen med kosakken Hétman Ivan Mazepa efter hans nederlag i slaget ved Poltava, og tyrkere, der ønskede at sende den svenske konge hjem.^[6]

I anden halvdel af det 18. århundrede, faldt fæstningen tre gange til russerne under de russisk-tyrkiske krige (i 1770, 1789, og i 1806 uden kamp).

Sammen med Bessarabien blev byen knyttet til det Russiske kejserrige i 1812, og forblev en del heraf indtil 1917.

Tighina var en del af Moldaviens Demokratiske Republik i 1917-1918, og blev fra 1918, sammen med Bessarabien en del af Rumænien.

Den 28. juni 1940 blev byen, sammen med Bessarabien, besat af Sovjetunionen. I løbet af Anden Verdenskrig, blev den generobret af Rumænien i juli 1941, og igen af Sovjetunionen i august 1944.

I 1940-41, og 1941-1991 var det en af de fire "republikanske byer", der ikke var underlagt et distrikt, i den Moldoviske Socialistiske Sovjetrepublik, en af de 15 republikker i Sovjetunionen. Siden 1991 har byen været en del af den uafhængige republik Moldova.

En kampvogn fra den Transnistrienske hær. Står som et monument for enden af broen over Dnestrfloden.

På grund af byens centrale strategiske placering på højre bred af Dnestrfloden, kun 10 km fra Tiraspol, oplevede byen i 1992 de voldsomste kampe under krigen i Transnistrien. Siden 1992 har Bender formelt været underlagt i Den fælles kontrolkommission, som blev etableret i slutningen af konflikten, men i realiteten styres byen af de transnistriske myndigheder. Moldoviske myndigheder kontrollerer kommunen Varniţa, som ligger nord for byen. Transdnestriske myndigheder kontrollerer kommunerne Proteagailovca, som grænser op til byen mod vest, Gîsca, som grænser op til byen mod syd-vest, Chiţcani og Cremenciug, længere mod syd-øst, mens moldoverne er i kontrol over Copanca, længere mod syd-øst.

Administration

Valery Kernichuk er den nuværende leder af Transnistriens administration af Bender. Han afløste Vyacheslav Kogut efter en bekendtgørelse fra Transdnestriens præsident i 2012.^[7]

Mennesker og kultur

Demografi

Ved 2004 Folketællingen i Transnistrien^[8] havde byen en befolkning på 100.169, hvoraf selve byen 97.027, og kommunen Proteagailovca, 3.142.

Befolkningens sammensætning
Folkeslag	1930	1959	1970	1979	1989	2004
Folkeslag	1930	1959	1970	1979	1989	Selve byen	Proteagailovca	Hele kommunen	%
Russere	15,116	N/A	N/A	N/A	57,800	41,949	1,482	43,431	43.35%
Moldovere¹	-	N/A	N/A	N/A	41,400	24,313	756	25,069	25.03%
Rumænere¹	5,464	N/A	N/A	N/A	-	61	0-5	61-66	0.06%
Ukrainere²	-	N/A	N/A	N/A	25,100	17,348	658	18,006	17.98%
Ruthenians²	1,349	N/A	N/A	N/A	-	-	-	-	-
Bulgarere	170	N/A	N/A	N/A	3,800	3,001	163	3,164	3.16%
Gagauzianere	40	N/A	N/A	N/A	1,600	1,066	25	1,091	1.09%
Jøder	8,279	N/A	N/A	N/A	-	383	2	385	0.38%
Tyskere	243	N/A	N/A	-	-	258	6	264	0.26%
Polakker	309	N/A	N/A	N/A	-	190	0-12	190-202	0.20%
Armeniere	46	N/A	N/A	N/A	-	173	0-16	173-189	0.18%
Romaer	24	N/A	N/A	N/A	-	132	0-5	132-137	0.13%
Hviderussere	188	N/A	N/A	N/A	-	713	19	732	0.73%
Øvrige	188	N/A	N/A	N/A	8,300	7,440	0-31	7,440-7,471	7.44%
Uoplyste	51	N/A	N/A	-
Grækere	37	N/A	N/A	-
Ungarere	24	N/A	N/A	N/A
Serbere, Kroater, Slovenere	22	N/A	N/A	N/A
Tjekker, Slovaker	19	N/A	N/A	N/A
Tyrkere	2	N/A	N/A	N/A
Albanere	1	N/A	N/A	N/A
Total	31,384^[9]	43,000	72,300	101,292^[10]	138,000^[11]	97,027^[12]	3,142^[12]	100,169	100%

Bemærk: ¹Siden uafhængigheden Moldova, har der været igangværende kontrovers om, hvorvidt rumænere og moldovere bør tælles officielt som den samme etniske gruppe eller ej. På folketællingen, kunne hver borger kun erklære én nationalitet. Dermed kunne man ikke erklære sig både Moldova og rumænsk.

Bemærk: ²Den ukrainske befolkning Bessarabien blev talt i fortiden som "Ruthenians" på samme måde den rumænske befolkning tælles som "moldovisk" i dag

Modersmål
Sprog	1930	2004
Russisk	16,566	N/A
Yiddish	8,117	N/A
Rumænsk	4,718	N/A
Ukrainsk	1,286	N/A
Tysk	225	N/A
Polsk	219	N/A
Bulgarsk	78	N/A
Tyrkisk	26	N/A
Græsk	21	N/A
Ungarsk	20	N/A
Roma sprog	16	N/A
Tjekkisk, Slovakisk	14	N/A
Armensk	11	N/A
Serbokroatisk, Slovensk	8	N/A
Albansk	2	N/A
Øvrige	11	N/A
Uoplyste	46	N/A
Total	31,384^[9]	100,169

Media

Radio Chişinău 106.1 FM

Personligheder fra byen

Blandt kendte mennesker, som er født i byen, kan følgende nævnes:

To Osman storvesirener kendt som Benderli Pasha (flertydig)
Constantin Andronic, kunstner
Lev Simonovich Berg, jødiske sovjetiske zoolog og geograf
Tamara Buciuceanu, rumænsk skuespillerinde
Emil Constantinescu, tidligere formand for Rumænien
Iuliu Filippovitch Edlis, dramatiker, forfatter
Evgenii Konstantinovitch Fiodorov, russisk geofysiker
Jerzy Neyman, polsk statistiker
Michael Postan, britisk økonomisk historiker
Anna Pavlovna Tanskaia, sanger
Zrubavel Gilad, digter

Sport

FC Dinamo Bender er byens professionelle fodboldklub, tidligere spillede klubben i den øverste moldoviske fodboldliga, den Divizia Naţională, men nu er de i anden række.