Mazda Xedos 9
Mazda Xedos 9 | |
---|---|
Produktion | |
Producent | Mazda |
Model | Xedos 9 |
Andre navne | Eunos 800 Mazda Millenia |
Produktionsår | 1993−2002 |
Karrosseri og platform | |
Type | Øvre mellemklassebil |
Karrosseriformer | 4-dørs sedan |
Teknik | Tværliggende frontmotor, forhjulstræk |
Drivlinje | |
Motorer | Benzin: 2,0−2,5 liter (105−155 kW) |
Gearkasse | Manuel og automatisk |
Dimensioner og vægt | |
Akselafstand | 2750 mm |
Længde | 4825 mm |
Bredde | 1770 mm |
Højde | 1395 mm |
Egenvægt | 1415−1490 kg |
Kronologi | |
Forgænger | Mazda 929 |
Efterfølger | Ingen |
Mazda Xedos 9 er en øvre mellemklassebil med forhjulstræk, som blev fremstillet af Mazda mellem sommeren 1993 og slutningen af 2002. I Mazdas modelprogram var modellen placeret over Xedos 6.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Produktionen af Xedos 9 startede i juli 1993.[1]. På det japannske hjemmemarked hed modellen Eunos 800, og i Amerika blev den fra 1995 solgt under navnet Mazda Millenia.
I løbet af sin 9-årige byggetid gennemgik bilen flere modifikationer. Dermed fik den i starten af 1997 det nye Mazda-logo, og i midten af 1999 fulgte et mindre facelift med hvide blinklys fortil, et nyt rat og modificerede baglygter.
I oktober 2000 blev Xedos 9 igen modificeret, denne gang med større modifikationer af frontpartiet med bl.a. nye forlygter, en større kølergrill samt modificerede frontskørter og kofangere. Samtidig kom der et nyt ud- og indvendigt farveprogram samt en diskret modificeret kabine med mulighed for navigationssystem. Xedos 9 var nu som standard udstyret med el-justerbare forsæder, læderrat og -gearknop, fire airbags og TCS. Desuden blev elektrisk glasskydetag standardudstyr. Fra dette tidspunkt omfattede modelprogrammet kun 2,5-litersmotoren med 120 kW (163 hk) i kombination med automatgear.
I november 2002[1] blev produktionen på grund af for lave salgstal indstillet.
Modellen blev aldrig officielt markedsført i Danmark.
-
Bagfra
-
Mazda Xedos 9 (1997–1999)
-
Mazda Xedos 9 (1999–2000)
-
Mazda Xedos 9 (2000–2002)
Teknik
[redigér | rediger kildetekst]Kraftoverførsel
[redigér | rediger kildetekst]Xedos 9 er forhjulstrukket. Gearkassen er enten en femtrins manuel eller, som ekstraudstyr til 2,5 V6-motoren, et elektronisk styret automatgear med fire trin.
Karrosseri
[redigér | rediger kildetekst]Karrosseriet er selvbærende med energiabsorberende front- og hækparti til beskyttelse af personerne på alle fem siddepladser. Bagagerummet kan rumme 407 liter.
Undervogn
[redigér | rediger kildetekst]Fortil og bagtil er hjulene ophængt separat på multiledsaksler. Styretøjet er af tandstangstypen med omdrejningstalsafhængig servostyring og med et rat med integreret airbag. Vendekredsen er 12,2 meter.
Bremser
[redigér | rediger kildetekst]Bremsesystemet består af en hydraulisk firehjulsbremse i et diagonalt opdelt tokredssystem. Fortil er Xedos 9 udstyret med indvendigt ventilerede skivebremser, og bagtil massive skivebremser. ABS-bremser er standardudstyr, og parkeringsbremsen virker mekanisk på baghjulene.
Tekniske data
[redigér | rediger kildetekst]2.0 | 2.3 | 2.5 | |||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Byggeår | 7/1993−9/2000 | 2/1995−9/2000 | 7/1993−9/2000 | 10/2000−11/2002 | |||||
Motordata | |||||||||
Motortype | V6-benzinmotor | ||||||||
Antal ventiler pr. cylinder | 4 | ||||||||
Ventilstyring | 2 × DOHC, tandhjul/tandrem | ||||||||
Fødesystem | Multipoint | ||||||||
Trykladning | – | Kompressor | – | ||||||
Køling | Vandkøling | ||||||||
Boring × slaglængde | 78,0 × 69,6 mm | 80,3 × 74,2 mm | 84,5 × 74,2 mm | ||||||
Slagvolume | 1995 cm³ | 2255 cm³ | 2497 cm³ | ||||||
Kompressionsforhold | 9,5:1 | 10,0:1 | 9,2:1 | ||||||
Maks. effekt ved omdr./min. | 105 kW (143 hk) 6000 |
155 kW (211 hk) 5300 |
123 kW (167 hk) 6000 |
120 kW (163 hk) 6000 | |||||
Maks. drejningsmoment ved omdr./min. | 176 Nm 5000 |
290 Nm 3700 |
212 Nm 4900 |
212 Nm 5000 | |||||
Kraftoverførsel | |||||||||
Drivende hjul | Forhjul | ||||||||
Gearkasse (standardudstyr) | 5-trins manuel | 4-trins automatisk | 5-trins manuel | 4-trins automatisk | |||||
Gearkasse (ekstraudstyr) | – | 4-trins automatisk | – | ||||||
Præstationer1 | |||||||||
Topfart | 202 km/t | (230 km/t) | 220 km/t (210 km/t) |
(207 km/t) | |||||
Acceleration 0-100 km/t | 10,7 sek. | (9,4 sek.) | 8,6 sek. (11,1 sek.) |
(11,0 sek.) | |||||
Brændstofforbrug pr. 100 km ved blandet kørsel | 7,7 liter Blyfri 95 |
(8,0 liter) Blyfri 95 |
8,4 liter (8,5 liter) Blyfri 95 |
(8,1 liter) Blyfri 95 |
Alle motorer er som standard udstyret med reguleret trevejskatalysator og monteret fortil på tværs. De er ikke E10-kompatible.[2]
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b Bosch produktliste, viskerblade 2007/2008 (på tysk, engelsk, fransk, italiensk og spansk)
- ^ Mazda Service - E10 Kraftstoff | Mazda Deutschland (hentet 19. november 2015, på tysk)
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Automobil Revue. Katalog 1997 og 2001 (på tysk og fransk).
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Internet Movie Cars Database: Mazda Xedos 9 i film og tv-serier