dug

Dansk

Etymologi 1

Dug på et spindevæv.

Fra oldnordisk dǫgg (“‘dug’”).

Udtale

• IPA: (hjælp) /duɡ/, [d̥uɡ̊]

Substantiv

dug fælleskøn (ental bestemt: duggen, bruges ikke i flertal)

1. Fugtighed i luften der sætter sig på planter som dråber.

Oversættelser

Engelsk: dew  (en) Fransk: rosée  (fr) hunkøn Islandsk: dögg  (is) hunkøn Nederlandsk: dauw  (nl)

Spansk: rocío  (es) hankøn Svensk: dagg  (sv) fælleskøn Tysk: Tau  (de) hankøn

Etymologi 2

Fra oldnordisk dúkr.

Udtale

• IPA: (hjælp) /duːɡ/, [d̥uːˀ]

Substantiv

dug fælleskøn

1. Et stykke tekstil der lægges på et bord for at det ikke skal blive beskidt eller for at udsmykke bordet.

Bøjning

    Bøjning af „dug“

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	dug	dugen	duge	dugene
genitiv	dugs	dugens	duges	dugenes

Oversættelser

• Engelsk: cloth  ^(en)