aberration

Se også Aberration

Dansk

Orddeling

a•ber•ra•tion

Substantiv

aberration fælleskøn

1. (astronomi) Tilsyneladende lille afvigelse i stjernernes baner, der opstår pga. Jordens bevægelse.
2. (optik) Forskellen mellem brændvidder for lys, der passerer gennem en linse eller rammer et krumt spejl i optiske systemer (sfærisk aberration, astigmatisme, koma, krumning af feltet og forvrængning).
3. (mekanik) Legemes afvigelse fra den lige linje i fald, pga. Jordens rotation.
4. (biologi, medicin) Arveanlægs ændringer. (se også "kromosomaberration".)

Eksempler

1. Den årlige aberration blev opdaget af astronomen James Bradley i 1728;
2. Indeholder lyset kun en enkelt farve, kan der optræde fem hovedtyper af aberration.
3.  
4. Kromosommutationer eller -aberrationer kan bl.a. opstå ved strukturændringer.

Etymologi

Fra latin aberratio (“‘forvildelse’”) (via genitiv aberrationis), af aberra (“‘fravige’”).

Udtale

• IPA:  [ɑ̈b̥əʁ̞ɑ̈ˈɕo̝ˀn]

Bøjning

    Bøjning af „aberration“

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	aberration	aberrationen	aberrationer	aberrationerne
genitiv	aberrations	aberrationens	aberrationers	aberrationernes

Synonymer

(astron.) forrykning (astron.) linsefejl (astron.) misvisning

(biol., med.) afvigelse (biol., med.) ændring

Beslægtede ord og fraser

Optik:

• astigmatisme

Oversættelser

Fransk: (kun optik) aberration  (fr) hunkøn

Tysk: Aberration  (de) hunkøn

Kilder

• "aberration" i Retskrivningsordbogen
• "aberration" i Den Danske Ordbog
• Dansk Fremmedordbog, Gyldendal
• Gyldendals Synonymordbog, Gyldendal
• Gyldendals Røde Ordbøger, Medium, Dansk-tysk og Dansk-fransk