flimre

Dansk

Etymologi

Af tysk flimmern, beslægtet med tysk flamme.

Udtale

• IPA: (hjælp) [ˈflemʁʌ]

Verbum

flimre

1. At lyse eller brænde afbrudt, ej til stadighed.
2. At have fornemmelsen at se omgivelserne usammenhængende, at øjnene optager billeder af omgivelserne med større, mærkbare, pauser imellem.

Bøjning

Imperativ flimr

Infinitiv flimre

Præsens flimrer

Præteritum flimrede

Perfektum har/er flimret

Oversættelser

Engelsk: flicker  (en) Esperanto: flagri (eo) Fransk: scintiller  (fr) Italiensk: sfavillare  (it) Nederlandsk: flikkeren  (nl)

Portugisisk: tremular  (pt), bruxulear  (pt) Spansk: titilar  (es), parpadear  (es) Svensk: flimra  (sv) Tysk: flimmern  (de)

Kilder

• "flimre" i Den Danske Ordbog