dansk

Dansk

Udtale

• IPA: (hjælp) /dansk/, [d̥ɑnˀsɡ̊]

• audio
  (fil)

Adjektiv

dansk (intetkøn dansk, bestemt og flertal danske)

1. Om det der kommer fra Danmark, hører til Danmark eller har med Danmark at gøre.

   Der kom et stort antal danske og grønlandske forskere til mødet.

Oversættelser

    har med Danmark at gøre

Engelsk: Danish  (en) Estisk: taani  (et) Finsk: tanskalainen  (fi) Fransk: danois  (fr) hankøn, danoise  (fr) hunkøn Hebræisk: דני (De'ni) m, דנית (De'nit) f, דנים (De'nim) m pl, דניות (De'niot)f pl Italiensk: danese  (it) m & f Kinesisk: 丹麦的  (zh) Luxembourgsk: dänesch  (lb) Nederlandsk: Deens  (nl) Norsk: dansk  (no) Portugisisk: dinamarquês  (pt) hankøn, dinamarquesa  (pt) hunkøn

Polsk: duński  (pl) Rumænsk: danez m, daneză f, danezi m pl, daneze f pl Russisk: датский  (ru) m, датская  (ru) f, датское  (ru) n Slovakisk: dánsky  (sk) Slovensk: danski  (sl) hankøn, danska  (sl) hunkøn, dansko  (sl) intetkøn Spansk: danés  (es) hankøn, danesa  (es) hunkøn Svensk: dansk  (sv) Tjekkisk: dánský  (cs) Tysk: dänisch  (de) Ungarsk: dán  (hu) Vestfrisisk: Deensk  (fy)

Substantiv

1. Sproget der tales i Danmark.

   Det kræves, at teksten er på dansk.

   Mit dansk er ikke så godt.

Oversættelser

    sprog

Afrikaans: Deens  (af) Albansk: gjuha daneze  (sq) Engelsk: Danish  (en) Estisk: taani  (et) Finsk: tanska  (fi), tanskan kieli  (fi) Fransk: danois  (fr) hankøn Færøsk: danskt  (fo) Græsk: δανικά  (el), δανέζικα  (el) Grønlandsk: qallunaatut  (kl) Kurdisk: danmarkî  (ku), دانمارکی  (ku) Hebræisk: דנית  (he) (De'nit) Islandsk: danska  (is) Italiensk: danese  (it) hankøn Japansk: デンマーク語  (ja) katalansk: danès hankøn Kinesisk: 丹麦语  (zh) (dānmàiyǔ) Koreansk: 덴마크어  (ko) (Denmakeu-eo) Luxembourgsk: Dänesch  (lb)

Nederlandsk: Deens  (nl) intetkøn Norsk: dansk  (no) Polsk: duński  (pl) Portugisisk: dinamarquês  (pt) hankøn Rumænsk: daneză  (ro) hunkøn Russisk: Датский  (ru) Slovakisk: dánčina  (sk) hunkøn Slovensk: danščina  (sl) hunkøn Spansk: danés  (es) hankøn Svensk: danska  (sv) Tjekkisk: dánština  (cs) hunkøn Tyrkisk: Danca  (tr) Tysk: Dänisch  (de) intetkøn Ungarsk: dán  (hu) Vestfrisisk: Deensk  (fy) Volapyk: Danänapük  (vo)

Substantiv

dansk intetkøn (ental bestemt dansken)

1. En betegnelse for en dansker.

Bøjning

Substantivet bruges næsten udelukkende i ubestemt ental men ifølge retskrivningsordbogen hedder ordet dansken i bestemt flertal. Ordet dansken bruges dog typisk for sjov om folk fra Danmark.

Beslægtede ord og fraser

• rigsdansk
• dansker,
• (forældet): daner
• Danmark

Svensk

Udtale

• audio
  (fil)

• IPA: (hjælp) dansk

Adjektiv

dansk

1. fra Danmark, hørende til Danmark eller har med Danmark at gøre

Bøjning

• danskt, danska

Beslægtede ord og fraser

• danska
• danskfödd
• danskhet
• dansk-svensk

Substantiv

dansk fælleskøn

1. en dansker; særlig om en mand; hvis kvinde kan på svensk også siges danska

Bøjning

Bøjning af dansk	Ental		Flertal
fælleskøn	Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
Nominativ	dansk	dansken	danskar	danskarna
Genitiv	dansks	danskens	danskars	danskarnas

Beslægtede ord og fraser

• danskjävel

Kilder

• dansk i Svenska Akademiens ordbok