Geotermi
Geotermi er viden om vand og varme i jordens indre.[1] 99% af Jordens volumen er mere end 1000 °C varm, og stammer bl.a fra radioaktivt henfald af grundstoffer i stor dybde. Virkninger er bl.a magma som giver pladetektonik, vulkaner, jordskælv, og varme kilder.
Geotermisk energi
[redigér | rediger kildetekst]Geotermisk energi kan udnyttes ved f.eks at pumpe varmt vand op fra dybe vandførende lag i undergrunden og udnytte den til opvarmning og evt. generering af elektricitet.
Geotermisk energi i Danmark
[redigér | rediger kildetekst]Ifølge Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) findes der egnede sandstenslag i Danmarks undergrund med et varmeindhold svarende til Danmarks samlede varmebehov i flere hundrede år. Den geotermiske varme er miljøvenlig, vedvarende og billig, også selvom der i Danmark ikke er nogen former for tilskud til geotermi.
GEUS udpeger områderne omkring København, Brønderslev, Hillerød, Hjørring, Holbæk, Kalundborg, Kerteminde og Nyborg som særligt velegnede.
I lang tid har der været stilstand i debatten om geotermisk varme. Danmark valgte i sin tid at satse på gas og kraftvarmeanlæg og har derfor kun to geotermiske anlæg i dag; Thisted siden 1984 og Amager siden 2006.[2][3]
Geotermisk energi i verden
[redigér | rediger kildetekst]Geotermi står for mere end 50 % af Islands varmeforbrug, men også i lande som USA, Kina, Kenya, Indonesien, Italien, Tyrkiet, Tyskland og Polen findes der geotermiske anlæg til produktion af el og/eller varme.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Jorden som varmekilde" (PDF). GEUS. 2011.
- ^ Wittrup, Sanne (17. januar 2020). "Branchen: Derfor gik det galt for danske geotermi-projekter". Ingeniøren.
- ^ Pedersen, Maria Berg Badstue (31. oktober 2023). "Taskforce: Potentialet for geotermi i Danmark er stort". Energy Supply DK.