afkorten

Dutch

Etymology

From Middle Dutch afcorten. Equivalent to af +‎ korten.

Pronunciation

• IPA^(key): /ˈɑfkɔrtə(n)/

• Audio:

  (file)

• Hyphenation: af‧kor‧ten

Verb

afkorten

1. (transitive) to shorten
2. (transitive) to abbreviate
3. (transitive) to abridge

Conjugation

Conjugation of afkorten (weak, separable)
infinitive	afkorten
past singular	kortte af
past participle	afgekort
infinitive	afkorten
gerund	afkorten n
	main clause		subordinate clause
	present tense	past tense	present tense	past tense
1st person singular	kort af	kortte af	afkort	afkortte
2nd person sing. (jij)	kort af	kortte af	afkort	afkortte
2nd person sing. (u)	kort af	kortte af	afkort	afkortte
2nd person sing. (gij)	kort af	kortte af	afkort	afkortte
3rd person singular	kort af	kortte af	afkort	afkortte
plural	korten af	kortten af	afkorten	afkortten
subjunctive sing.1	korte af	kortte af	afkorte	afkortte
subjunctive plur.1	korten af	kortten af	afkorten	afkortten
imperative sing.	kort af
imperative plur.1	kort af
participles	afkortend	afgekort
1) Archaic.

Derived terms

• afkorting

Anagrams

• korten af