Upplandsloven
Upplandsloven (Upplandslagen) var en lov der gjaldt i den svenske provins Uppland samt i Gästrikland, der var en del af Uppland i middelalderen. Loven gjaldt også i hele Finland med undtagelse af de svenske bygder i Österbotten, der hørte under Hälsingeloven. Upplandsloven havde stor betydning for udformningen af andre love i Svealand.
Historie
redigérLoven blev stadfæstet af kong Birger Magnusson den 2. januar 1296. Ridderen og lagmanden i Uppland, (Birgitta af Vadstenas far) Birger Persson, hans fætter domprovsten Andreas And samt Filip Finvidsson (Attundaland) formodes at have været hovedmændene bag Upplandsloven. Loven er bevaret i fem håndskrifter fra første halvdel eller midten af 1300-tallet.
I en af Olaus Petris håndskrifter fra 1500-tallet antydes det, at Upplandslovens forlæg var den såkaldte Hednaloven, der senere er gået tabt.
Kongevalget ved Mora Sten i Uppland var tidligere bestemt af Västgötaloven. I den nyere Upplandsloven står der flere gange udtrykkeligt, at en upplandsk lagmand skulle være den første til at udråbe den nyvalgte konge på Mora Sten.
Revideringer
redigérUpplandsloven blev ændret mindst seks gange:
- År 1607
- År 1650
- År 1666
- År 1700 (af Carolus Lundius, hvis tolkninger af visse dele var yderst tvivlsomme)