Plastforurening, plastikforurening eller kunststofforurening betegner ophobning af plast i naturen, der sker bevidst eller ubevidst, med den efterfølgende nedbrydning til mindre og mindre plastpartikler. Plastforureningen er til fare for miljøet og berører både dyr, planter og mennesker. Plast er således en af de største trusler, vores oceaner står over for i dag, og forårsager utallige skader på økosystemer, enorme økonomiske skader på kystsamfund og udgør en potentiel sundhedstrussel for mere end tre milliarder mennesker, der er afhængige af fisk og skaldyr.[1]

Plastforurening af en strand på Hawaii.
Plastforurening af Coco Beach i Indien.
Havskildpadde i et efterladt fiskenet.
Plastforurening af en strand på Den Dominikanske Republik.

Plast-nedbrydningspartiklerne inddeles i makroplast, mesoplast, mikroplast og nanoplast. Siden plast blev alment tilgængelig er forureningens omfang tiltaget, korreleret med hvor billig og holdbar plast har vist sig at være. Man er nu blevet opmærksom på at plastforurening er et globalt miljøproblem, specielt det enorme omfang forureningen af oceanerne har antaget.[2][3][4][5]

I betragtning af mængden af plastmateriale, som ikke kan nedbrydes, vil det forårsage kaos i miljøet, hvilket forårsager langsigtede problemer for planter, dyr såvel som mennesker[6][7]. Havdyr fanges og indvikles i makroplast og mindre stykker makroplast forveksles som føde der kan spises og det medfører fatale ophobninger af plast i dyrenes mave-tarmkanal. Plastaffald forårsager døden for mere end en million havfugle hvert år, såvel som mere end 100.000 havpattedyr.[8]

Mindre plastpartikler spises også af havdyr og føres igennem fødekæden. Mennesker indtager et stort antal mikroplastpartikler uden at vide det.[9] Ingen ved endnu hvilke følger dette vil få for dyr eller mennesker - også set i lyset af de giftige og hormonforstyrrende kemiske bestanddele som de fleste plasttyper består af. Desuden akkumulerer plastpartikler langsomt-nedbrydelige organiske forbindelser, de såkaldte evighedskemikalier, fra miljøet som polyklorerede bifenyler og andre skadelige stoffer.[10][11]

Forurening af mennesker og fødekæden

redigér

Plastforureningen af jorden inklusivt vand, luft, mennesker og fødekædens dyr og planter er meget dårligt belyst og endnu mindre er følgevirkningerne, men der tegner sig et billede af udbredt forurening.[12][13][14]

En undersøgelse i 2019 skønner at amerikanere indtager fra 39.000 til 52.000 plastpartikler om året med føden og yderligere et stort antal i indåndingsluften, så der gennemsnitligt indtages mere den 74.000 plastpartikler om året.[15][16] Babyer indtager måske meget mere igennem mad tilberedt i plastbeholdere af polypropylen, der afgiver mange mikroplastpartikler ved opvarmning og sterilisering, i millionvis af partikler pr. liter.[17]

Der er også fundet mikroplast i det danske drikkevand[18] og i drikkevand på plastflasker fra ni forskellige lande er der fundet et meget højt indhold af plastpartikler.[19]

En tysk undersøgelse i 2019 godtgør at næsten alle børn er forurenet med blødgørere, deraf to med fastsatte grænseværdier, der er fundet overskredet, hvilket er bekymrende bl.a. på grund af blødgørernes karakter som hormonforstyrrende stoffer[20]

I 2022 er mikroplast blevet fundet i menneskers blod for første gang med plastpartikler i næsten 80 % af de testede mennesker.[21]

Plasttyper

redigér

I naturen er almindelig plast kemisk bestandigt, men nedbrydes til mindre og mindre partikler[22]

  • Makroplast eller makroplast
  • Plastfibre eller plastfibre
  • Mesoplast
  • Mikroplast defineret som plaststykker mindre end 5 mm, andre definerer mikroplast som partikler mellem 1 og 5 mm.[23]
  • Små mikroplastpartikler på 0,01 mm (dvs. 10 mikrometer)
  • Nanoplast defineres som partikler i nanostørrelse, dvs. mindre end 0,0001 mm (dvs. 100 nm)[24]

Forureningens omfang

redigér

Tilsammen producerer danskerne 340.000 ton plastikaffald om året svarende til 60 kilo per person.[25] I 2019 kortlægges plastforureningens omfang i Danmark ved en storstilet naturvidenskabsfestival for skolebørn.[26]

Plastforureningen af oceanerne var det første iøjnefaldende eksempel på plastforureningen, på grund af opkoncentreringen i de store gyrer (strømhvirvler).[27] Nu er den nået et enormt stort omfang, men da det er vanskeligt at udføre nøjagtige målinger og beregninger, kendes det nøjagtige omfang af plastforureningen ikke. Der producers årligt 360 millioner ton plast på verdensplan, og deraf skønner man at 8 millioner ton ender i oceanerne stigende til over 17 millioner ton i 2025[28]. En undersøgelse i 2014 anslog partikelforureningen at være på 5,25 • 1012 (dvs. 5,25 billioner) partikler, på en samlet vægt af 269.000 ton[29] deraf 93.000-236.000 ton som mikroplast.[30].

Yangtze, Indus, Den gule flod, Hai, Nilen, Ganges, Pearl, Amur, Niger og Mekongfloderne bidrager med 95% af plasten, der ender i oceanerne.[31][32]

I 2017 anslås at havforureningen er på mellem 4 og 12 millioner ton plast hvert år, og at tallet forventes at blive fordoblet over de næste ti år.[33] Selv dybhavsrejer er forurenet med mikroplast.[34]

Selv meget afsides beliggende lokaliteter som øen Henderson i det sydlige Stillehav undgår ikke menneskeskabt forurening, og det anslås at denne ø er dækket af 37 millioner stykker plast - mellem 21 og 671 stk. plast pr. kvadratyard.[35]

Mere hjemlige strande bærer også vidnesbyrd om forureningens omfang.[36]

Forureningen med mikroplast i Danmark er bedømt at være mellem 6.100 og 15.400 ton årligt.[37]

En underkendt kilde til miljøpåvirkning gennem forurening er cigaretfiltre, der består af celluloseacetat, der er ti år om at nedbrydes i naturen.[38]

De skandinaviske farvande

redigér

Plastforureningen af de skandinaviske farvande blev undersøgt i 2010. Den viste sig at være på 2000 plastpartikler pr m3 og stigende i de indre farvande. I den Botniske bugt ved Umeå fandt man 104.780 plastpartikler og 14.620 egentlige plastfibre per kubikmeter havvand[39].

Oceanerne

redigér
 
Kort over 5 større gyrer.
 
Resterne af en albatros med det dræbende plast.

Plastaffald fanges af vind og havstrømme og føres frem til de store strømhvirvler i oceanernes midte, også kaldet gyrer:

  • Den nordatlantiske gyre
  • Den sydatlantiske gyre
  • Den nordlige Stillehavsgyre, forureningen omtales som Affaldsøen i Stillehavet
  • Den sydlige Stillehavsgyre[40]
  • Det indiske oceans gyre

Fem lande bidrager mere til havforureningen med plast end resten af verden[41]

Plastforureningen af oceanerne er så fyldig at den omtales som kontinental [42]:

“Verdens 8. superkontinent af plastic er blevet en bizar realitet. Plasticaffaldet består af alt mellem himmel og jord, herunder lightere, kuglepenne, kapsler, engangsflasker, bolde, poser, dunke, badedyr, kajakker, emballage, tandbørster, engangskrus, nylon, bestik, diverse PVC/polystyrenforbindelser, LEGO-klodser, reb, fiskenet m.v.”[43]

Forureningen i Stillehavet er omtalt som Affaldsøen i Stillehavet. En undersøgelse i 2010 fandt 750.000 plastpartikler pr km3 i overfladen [44].

Forureningen af landjorden

redigér
 
Plastforurening af landjorden.

Man ved ikke hvor meget plastaffald der bevidst eller ubevidst ender i naturen, men man ved for eksempel at det tager omkring 500 år for en plastpose at blive nedbrudt. Der vides heller ikke meget om hvilke kredsløb plastaffaldet indgår i, til skade for miljøet, dyr og mennesker. Som med havdyr, fanges mindre dyr i plastaffald, der er skyld i deres død[45][46][46]

Bekæmpelse af plastforurening

redigér

En effektiv bekæmpelse af plastforureningen vil indebære omfattende genbrug af plast og lukning af alle kilder til forureningen[47]

Nogle tiltag til bekæmpelse af plastforureningen:

  • Nytænkning om brugen af plast.[48]
  • Nye typer plast der er totalt genbrugelige.[49][50][51]
  • Biologisk nedbrydning. Mikrobiologisk nedbrydning af plast.[52][53] Man har sågar fundet plast-spisende larver.[54]
  • Enzymatisk nedbrydning.[55][56]
    • FAST-PETase (efter en. functional, active, stable, tolerant, polymer, polyethylene, terephthalate)[57]
  • Omdannelse til brændstof.[58]
  • Opsamling af plast i oceanerne for at formindske mængden af plast, der allerede er i naturen.[59][60][61]

Se også

redigér

Henvisninger

redigér
  1. ^ Reducing Plastic Pollution in Our Oceans Is Simpler Than You Think. New York Times 2023
  2. ^ Et hav fuld af mikroplast. Aktuel Naturvidenskab 2015
  3. ^ "Plastaffald i havene. EMU 2015". Arkiveret fra originalen 19. april 2015. Hentet 8. januar 2016.
  4. ^ "Plastic Change". Arkiveret fra originalen 29. januar 2016. Hentet 8. januar 2016.
  5. ^ Plastic pollution discovered at deepest point of ocean. The Guardian 2019
  6. ^ Yet Another Dead Whale Is Grave Reminder Of Our Massive Plastic Problem. Forbes 2018
  7. ^ What is Plastic Pollution?
  8. ^ Facts and figures on marine pollution. Unesco 2017
  9. ^ Here's How at Least 74,000 Microplastic Particles End Up in Your Diet in a Single Year. ScienceAlert 2019
  10. ^ "What We Know About Plastic Marine Debris. NOAA" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 5. september 2018. Hentet 8. januar 2016.
  11. ^ Costal Care. Mange links
  12. ^ Vi har en ny plastik situation. Ingeniøren 2022
  13. ^ We Now Have Shocking Evidence That Microplastic Particles Can Enter The Placenta. ScienceAlert 2020
  14. ^ Plastic, plastic everywhere – airborne microplastics are settling into the most remote corners of the globe. The Conversation 2021
  15. ^ You eat thousands of bits of plastic every year. National Geographic 2019
  16. ^ Human Consumption of Microplastics. ACS Publications 2019
  17. ^ Babies May Consume a Million Microplastic Particles Each Day From Bottles, Study Finds. ScienceAlert 2020
  18. ^ Mikroplast fundet i dansk drikkevand.Dr.dk 2017
  19. ^ Synthetic Polymer Contamination in Bottled Water. Frontiers in Chemistry 2018
  20. ^ Fast alle Kinder sind mit Weichmachern belastet. Spiegel Online 2019 (Webside ikke længere tilgængelig)
  21. ^ Microplastics found in human blood for first time. The Guardian 2022
  22. ^ Study Finds Rising Levels of Plastics in Oceans. New York Times 2015
  23. ^ Mikroplast fra Europa ender i Det Arktiske Ocean. Videnskab.dk 2022
  24. ^ Nanoplastic should be better understood. Nature Nanotechnology 2019
  25. ^ Danmark er rigtig dårlig til at genanvende plastik, da mere end halvdelen ender på forbrændingsanlæg. Jydske Vestkysten 2019
  26. ^ "Plastforurening i vand – en national kortlægning af plastforurening. Naturvidenskabsfestival.dk 2019" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 20. september 2019. Hentet 20. september 2019.
  27. ^ "SOUTH PACIFIC PLASTIC GYRE DISCOVERED. One World One Ocean 2013". Arkiveret fra originalen 4. august 2020. Hentet 20. september 2019.
  28. ^ Millioner tons plastik forsvinder i havet. Politiken 2015
  29. ^ There are now 5.25 trillion pieces of plastic in the ocean, study estimates. Science Alert 2014
  30. ^ A global inventory of small floating plastic debris.IOPScience 2015
  31. ^ Harald Franzen (30. november 2017). "Almost all plastic in the ocean comes from just 10 rivers". Deutsche Welle (engelsk). Hentet 18. december 2018. It turns out that about 90 percent of all the plastic that reaches the world's oceans gets flushed through just 10 rivers: The Yangtze, the Indus, Yellow River, Hai River, the Nile, the Ganges, Pearl River, Amur River, the Niger, and the Mekong (in that order).
  32. ^ Christian Schmidt; Tobias Krauth; Stephan Wagner (11. oktober 2017). "Export of Plastic Debris by Rivers into the Sea". Environmental Science & Technology (engelsk). 51 (21): 12246-12253. Bibcode:2017EnST...5112246S. doi:10.1021/acs.est.7b02368. PMID 29019247. The 10 top-ranked rivers transport 88–95% of the global load into the sea
  33. ^ Havet er fuld af mikroplastik. Videnskab.dk 2017
  34. ^ What Impact Are Microplastics Having on Shrimps? Technology Networks 2020
  35. ^ Plastic Trash Is Piling Up on One of the World's Most Remote Islands. Time World 2017
  36. ^ Guy Collects 35 Bags Of Microplastics On The Beach In Just One Day, Turns It Into Art. Boredpanda 2017
  37. ^ Microplastics. Occurrence, effects and sources of releases to the environment in Denmark. Ministry of Environment and Food of Denmark, 2015
  38. ^ Cigarette Butts Are a Huge Trash Issue, And Now We Know They're Harming Plant Growth. ScienceAlert 2019
  39. ^ Plastiksuppe skvulper også I vores have. Politiken 2010
  40. ^ There's Another Huge Plastic Garbage Patch in The Pacific Ocean. Science Alert 2017
  41. ^ 5 countries dump more plastic into the oceans than the rest of the world combined. Businessinsider2016
  42. ^ Stillehavet gemmer plasticsuppe på størrelse med Afrika. Ingeniøren
  43. ^ To superkontinenter – af plastic. Berlingske Tidende 2015
  44. ^ Kæmpe affalds-ø opdaget i Atlanterhavet. National Geographic 2010
  45. ^ Plastik. Friluftsrådet (Webside ikke længere tilgængelig)
  46. ^ a b Ikke kun i Stillehavet: Masser af plastik i dansk jord. Dr.dk 2017
  47. ^ A binding global agreement to address the life cycle of plastics. Science 2021
  48. ^ Changing the way we use plastics. Europakommissionen 2018
  49. ^ Achieving a circular bioeconomy for plastics. Science 2021
  50. ^ Plastic Gets a Do-Over: Breakthrough Discovery Recycles Plastic From the Inside Out. Berkeley Lab 2019
  51. ^ Tema: Plast, genanvendelse og cirkulær økonomi. Plastindustrien 2019
  52. ^ Newly-Discovered Bacterium Can Break Down, Metabolize Plastic. Sci-News.com 2016
  53. ^ Ocean's plastics offer a floating fortress to a mess of microbes. ScienceNews
  54. ^ Plastic-eating caterpillars could save the planet. The Economist 2019
  55. ^ The Plastic Eaters. Science 2021
  56. ^ An engeneered PET depolymerase to break down and recycle plastic bottles. Nature 2020
  57. ^ Engineers Create an Enzyme That Breaks Down Plastic Waste in Hours, Not Decades. Science Alert 2022
  58. ^ Plastics Can Be Broken Down in to Fuel, And We Just Found a Great Method For It. ScienceAlert 2021
  59. ^ The Largest Cleanup in History. Ocean Cleanup 2018
  60. ^ Remember that kid who invented a way to clean up ocean plastic? He's back, and it's happening. Mother Nature Network 2018
  61. ^ That Ocean Garbage Collector Is Finally Hauling in Bags of Plastic Waste. Science Alert 2019
redigér