Isabella 1. af Kastilien

Isabella 1. af Kastilien (født 22. april 1451 i Madrigal de las Altas Torres, død 26. november 1504 i Medina del Campo) var regerende dronning af Kastilien og León.

Isabella 1. af Kastilien
Personlig information
Kæle/øgenavnla Católica Rediger på Wikidata
FødtIsabel de Castilla Rediger på Wikidata
22. april 1451 Rediger på Wikidata
Monasterio de Nuestra Señora de Gracia, Spanien Rediger på Wikidata
Død26. november 1504 (53 år) Rediger på Wikidata
Palacio Testamentario, Spanien Rediger på Wikidata
DødsårsagVæskeophobning Rediger på Wikidata
GravstedKongelige Kapel i katedralen i Granada, Sepulcro de los Reyes Católicos Rediger på Wikidata
FarJohan 2. af Kastilien Rediger på Wikidata
MorIsabella af Portugal Rediger på Wikidata
SøskendeInfanta Maria of Castile[1],
Henrik IV av Castilla,
Katarina av Castilla,
Eleanor av Castilla,
Alfons av Castilla Rediger på Wikidata
ÆgtefælleFerdinand 2. af Aragonien (1469-1504) Rediger på Wikidata
BørnKatharina af Aragonien,
Johanne af Kastilien,
Maria af Aragonien,
Johan af Aragon,
Isabella af Aragonien Rediger på Wikidata
FamilieFerdinand 1., Tysk-romersk kejser (barnesøn),
Filip 1. af Kastilien (svigersøn),
Elisabeth af Habsburg (barnesøn),
Karl 5. (barnesøn),
Filip 2. af Spanien (oldesøn),
Filip 3. af Spanien (tip-tip-oldebarn),
Henrik 8. af England (svigersøn),
Maria 1. af England (barnesøn) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseHersker Rediger på Wikidata
Påvirket afJuan Rodríguez de Fonseca Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserDen Gyldne Rose (1493) Rediger på Wikidata
Signatur
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Den kastilianske version af hendes navn var Ysabel (Isabel i moderne stavning). I germanske lande er hun mest kendt ved den italienske udgave af navnet, Isabella. Hendes mands navn var på spansk Fernando, men i germanske lande er han kendt som Ferdinand.

Biografi

redigér

Hun var datter af Johan 2. af Kastilien og Léon.

I 1469 blev hun gift med sin fætter Ferdinand 2. af Aragonien. Dette ægteskab kom til at forene de to største kongeriger på den iberiske halvø, og lagde grunden til et samlet Spanien under deres barnebarn Karl 1. af Spanien.

Da Isabellas halvbror Henrik 4. af Kastilien (1425-74) døde, brød krigen om den kastilianske arvefølge ud mellem Isabellas parti og hendes afdøde brors formentlig uægte datter, Johanna af Kastilien, der blev støttet af sin morbror Alfonso 5. af Portugal. I 1476 sejrede Isabellas parti endeligt, og hun blev regerende dronning af Kastilien. I 1479 døde Fredinands far, og Isabella og Fredinand var nu regenter over både Kastilien og Aragonien.

Kongeparret forsøgte at styrke kronens magt på bekostning af adelen.

I 1480 instituerede Isabella og Ferdinand den spanske inkvisition, som primært skulle behandle sager mod jøder og muslimer, der var konverteret til kristendommen, men som formodedes fortsat at praktisere deres gamle religion i det skjulte. For denne indsats tildelte paven dem tilnavnene Isabella den Katolske og Ferdinand den Katolske.

I 1492 lykkedes det Isabella og Ferdinand at indtage det sidste mauriske (muslimske) kongerige i Granada. Samme år udvistes alle jøder, der ikke ønskede at konvertere til kristendommen. I samme år opsøgtes kongeparret af en genovesisk sømand, Christopher Columbus, der overtalte dem til at sponsere en ekspedition, der skulle finde en ny søvej til Indien. Som bekendt førte dette til opdagelsen af "den nye verden".

Kongeparret ligger begravet i Granada. To stenstatuer af dem ligger side om side på gravene. Isabellas hoved synker dybere ned i puden end Ferdinands, angiveligt fordi man anså, at hun havde en større hjerne end sin mand. Da Eva Peron besøgte gravene og hørte historien, udbrød hun: "Men det passer jo altid!" [2]

Kongeparret blev via to af deres døtre bedsteforældre til de senere dronninger Maria 1. af England (datter af Katharina) og Elisabeth af Danmark (datter af Johanna).

 
Isabella 1. af Kastilien.

Isabella og Ferdinand fik ti børn, hvoraf fem var dødfødte eller døde umiddelbart efter fødslen. De overlevende børn er:

  • Isabella (1. oktober 1470 – 23. august 1498), gift 1. gang i 1490 med arveprins Alfons af Portugal (1475-91), gift 2. gang i 1497 med dennes fætter Manuel 1. af Portugal (1469-1521), død i barselseng.
  • Johann (28. juni 1478 – 4. oktober 1497)
  • Johanna den Vanvittige, (6. november 1479 – 13. april 1555), gift med Filip den Smukke, konge af Kastilien.
  • Maria (29. juni 1482 – 7. marts 1517), gift med Manuel 1. af Portugal.
  • Katharina (15. december 1485 -7. januar 1536), gift 1. gang med Arthur Tudor, prins af Wales, gift 2. gang med dennes bror Henrik 8.
  • Pedro (1488-90)

Henvisninger

redigér
  1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ Nicholas Fraser: Evita (s. 122), forlaget Rosenkilde. 2009, ISBN 978-87-91303-59-3
  Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
 
Wikimedia Commons har medier relateret til: