Eem-mellemistiden
Eem-mellemistiden, Eem-varmeperioden (Sangamon-mellemistiden i Nordamerika, Ipswich-mellemistiden i Storbritannien, Riss-Würm-mellemistiden i Alperne) indledte den senpleistocæne subepoke for ca. 131.000 år siden og bestod af en varmeperiode på ca. 3.000-4.000 år – efterfulgt af en hurtig afkøling og derefter en gradvis afkøling, som gik over i næste istid – Weichsel-istiden.
I den varmeste periode på 3.000-4.000 år groede der hassel og egetræer helt op til Oulu i Finland. Havoverfladen var højere end nu, hvilket indikerer større afisning af Jorden. Indlandsisen på Grønland var ikke helt bortsmeltet, men fyldte sandsynligvis kun halvdelen af, hvad den gør i dag. [1] Skandinavien var en ø, og det nuværende Sjælland var dækket af vand pga. den højere vandstand.
Desuden kender man fra denne mellemistid de første spor af menneskelig aktivitet højere oppe i Danmark. Ved Hollerup i Gudenåens brinker er der fundet marvspaltede dådyrknogler, men det kan kun have været neandertalere. Vores direkte forfædre i form af moderne Homo sapiens var (ved at være) udviklet i Afrika, men var endnu ikke indvandret til Europa. Neandertalerne havde derimod på dette tidspunkt været i Europa i mere end 100.000 år og forsvandt først tæt på slutningen af den efterfølgende Weichsel-istid.
Vegetation
redigérI hele Eem var klimaet varmere og fugtigere end i dag. Den klimatiske udvikling indenfor Eem afspejler sig i 7 pollenzoner, som er kendt fra Nordtyskland, men også afspejlet i Danmark.
- I starten af Eem indvandrede birk (1. zone) og siden også fyr (2. zone). Det var pionerplanter, der koloniserede landet fra refugier i Sydeuropa. Meget tyder på, at klimaet mildnedes hurtigere, end planterne kunne nå at kolonisere landet. Herefter en 3. zone karakteriseret af eg. I alle 3 perioder var der tale om lysåben skov.
- Midt i Eem mellem istiden var skoven tæt og mørk, og dominerede det meste af landet. Eg, hassel og siden gran og avnbøg var dominerende
- Sidst i Eem blev klimaet igen koldere. Gran blev dominerende og siden fyr, og skoven var igen lysåben.
Dyrelivet tyder på, at i visse områder forblev skoven lysåben igennem hele perioden.
Dyreliv
redigérI modsætning til den senere varmeperiode Atlantisk tid var skoven generelt mere åben, hvilket favoriserede et andet dyreliv. Samtidig var mere af den pleistocæne megafauna fortsat til stede i Europa, hvorfor der både optræder elefanter og næsehorn, der var uddøde i atlantisk tid. Steppebison og dådyr hørte til i den åbne skov, mens kronhjort foretrak den tætte skov.
Kilder/referencer
redigér- ^ 5. jul 2007, Ing.dk: Dansk forskningssensation: Grønlands is overlever det globale drivhus Arkiveret 10. juli 2007 hos Wayback Machine Citat: "...Fundet af det gamle dna under indlandsisen viser nemlig, at iskappen ikke smeltede væk under sidste mellemistid (Eemtiden) for 130.000 til 115.000 år siden...I Eemtiden var der fem grader varmere i Grønland end nu..."
Eksterne henvisninger
redigér- De seneste 150.000 år i Danmark, Geoviden 2, 2005 Arkiveret 16. marts 2016 hos Wayback Machine
- historie-online.dk: De allerførste danskere Arkiveret 25. februar 2005 hos Wayback Machine Citat: "...Knoglerne, der er ca. 125.000 år gamle, er slået i stykker på en måde, så jægerne kunne få fat på marven..."
- Video: Fakta om den sidste mellemistid. Svend Funder Arkiveret 22. december 2012 hos Wayback Machine
Tidsnavigation:
Geologisk periode: | ← Kvartær | ||||||||
Subepoke/epoke: | ← Mellem Pleistocæn | Sen Pleistocæn | Holocæn | ||||||
Istid/mellemistid: | Holsten-mellemistiden | Saale-istiden | Eem-mellemistiden | Weichsel-istiden | Flandern-mellemistid (den aktuelle mellemistid), Postglacial | ||||
Tidlig Weichsel | Højglacial | Senglacial | |||||||
Kronozone: | Mammutsteppen | Jylland-stadialen | Ældste dryas | Bøllingtid - Yngre dryas | Præboreal tid - Subatlantisk tid | ||||
Kulturhistorisk periode: | Ældste stenalder | Ældre stenalder - nutiden |