Mohs' skala er en hårdhedsskala udarbejdet i 1824[1] af den østrigske mineralog Friedrich Mohs (1773-1839).

Skalaen går fra 1 til 10 og anvendes til at identificere materialers relative hårdhed, hvor tallet 1 angiver det blødeste materiale, og er defineret ved talk medens maksimale hårdhed angives ved tallet 10, defineret ved diamant. Et mineral med hårdheden 5,5 kan ridse i apatit, men vil selv kunne ridses af feldspat.

Mohs' skala Mineral Absolut hårdhed[2] Billede
10 Diamant (C) 1600
9 Korund (Al2O3) 400
8 Topas (Al2SiO4(F,OH)2) 200
7 Kvarts (SiO2) 100
6 Feldspat (KAlSi3O8) 72
5 Apatit (Ca5(PO4)3(F,Cl,OH)) 48
4 Fluorit (CaF2) 21
3 Calcit (CaCO3) 9
2 Gips (CaSO4·2H2O) 3
1 Talk (Mg3Si4O10(OH)2) 1

Fingernegle er omkring 2,5 og kan ridse i gips, men ikke calcit, kobbermønter er omkring 3,5 mens en hærdet lommekniv er omkring 6,5.

Se også

redigér
  1. ^ Side 254 i Cornelis Klein, Cornelius S. Hurlbut, Jr: Manual of Mineralogy, 21st edition, 1993, John Wiley & Sons, ISBN 0-471-59955-7
  2. ^ Side 255 i Cornelis Klein, Cornelius S. Hurlbut, Jr: Manual of Mineralogy, 21st edition, 1993, John Wiley & Sons, ISBN 0-471-59955-7
Spire
Denne artikel om geologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.